H.C. Andersens Barndomshjem

 

H.C. Andersens barndomshjem fra han var to til han blev fjorten.

H.C. Andersens barndomshjem fra han var to til han blev fjorten.

Barndomshjemmet var et trangt og fattigt hjem, men på trods af det har H.C. Andersen altid tænkt tilbage på barndomshjemmet med nostalgisk glæde. Hjemmet var nemlig fyldt med kærlighed.

Den lille udstilling i barndomshjemmet er fyldt med indtryk fra H.C. Andersens barndom i Odense. På denne tid stod middelalderens overtro stærkt og H.C. Andersens mor, i særdeleshed, indprentede overtroen i den lille purks sind. Hans far derimod bekendte sig mere til fornuften. Han var ”Fritænker”, som han kaldte sig selv. Farens største ærgrelse i livet var, at han ikke fik lov til at blive i skolen, men i stedet blev sat i lære som skomagersvend. Han ønskede på ingen måde at det skulle ende sådan for hans egen søn, H.C. Andersen, selvom sønnens drømme til tider virkede urealistiske og urimelige. Han mente, at sønnen skulle have lov til at forfølge sine drømme uanset hvad.

Læs H.C. Andersens digt om det lille hus i Munkestrædemølle, Mit Barndoms Hjem.

 

Dukketeater

I barndomshjemmet havde H.C. Andersen et lille dukketeater som var hans kæreste eje. Det var her at hans fantasi for alvor spirede og virkelig kunne udfolde sig. Han fandt inspiration i alt: Teaterplakater, historier han havde hørt, bøger han havde læst osv. Alt blev samlet i H.C. Andersens levende fantasi og mundede ud i dukketeatrets forestillinger og i hans historier.

Da H.C. Andersens far lå død i sengen i Barndomshjemmet, peb fårekyllingen. Moderen lå på gulvet sammen med H.C. Andersen og udbrød: ”Han er død – du behøver ikke at synge efter ham, Isjomfruen har taget ham!”. Det var barndomsminder som dette, der senere hen også  gav inspiration til hans eventyr.

Det lille museum, som åbnede i 1930.

Det lille museum, som åbnede i 1930.

ISnedronningen – eventyret om tro og overtro, er det endda selve barndomshjemmet H.C. Andersen besøger i begyndelsen af eventyret: ”Fra Kjøkkenet kom man ad en Stige op paa Loftet, hvor der i Tagrenden, mellem vort og Naboens Huus stod en Kasse Jord med Purløg og Persille, min Moders hele Have; i mit Eventyr: Sneedronningen blomstrer den endnu”.

 

 

Museum

I dag er to små stuer indrettet som museum, hvoraf blot den ene af stuerne dannede rammen om Hans Christians barndom. Det lille museum, som åbnede i 1930, giver indtryk af hjemmets trange forhold og fortæller om en fattig tilværelse i det tidlige 1800-tals Odense. Udstillingen i barndomshjemmet er nyindrettet helt efter den beskrivelse, H.C. Andersen gav af lejligheden i sine selvbiografier. I stuen ved siden af barndomshjemmet boede der på Andersens tid en børnerig handskemagerfamilie. Denne stue rummer en lille udstilling om barndomstidens minder om Odense, fortalt af digteren selv.

 

Fodsporsruten

H.C. Andersens hus Fødehjemmet er punkt nr. 2 på Fodsporsruten. En rute der fører i H.C.Andersens fodspor rundt i Odense C. Steder, der bliver besøgt, har haft stor betydning for HCA og hans liv. Det er muligt at læse om alle tretten punkter, der kan findes på ruten i H.C. Andersens fodspor.

Ruten starter ved Museet og fører videre til Fødehjemmet. Videre fra fødehjemmet går rundt til Sortebrødre Torv,  FattiggårdenVaskepladsenStatuen bag Domkirken, Odense Tugthus, hen til denne destination, Sankt Knuds KirkeOdense RådhusGråbrødre Hospital, Odense Slot og slutter ved Sankt Hans Kirke.

...steder der bliver besøgt har haft stor betydning for HCA og hans liv - Del 2.

…steder der bliver besøgt har haft stor betydning for HCA og hans liv – Del 2.

Del 1 - En rute der fører i H.C.Andersens fodspor rundt i Odense C...

Del 1 – En rute der fører i H.C.Andersens fodspor rundt i Odense C…

Visit Andersen testede ruten, hvilket kan ses i filmen på YouTube under titlen “Visit Andersen i H. C. Andersens Fodspor rundt i Odense“.

Filmen handler om den dag, hvor Visit Andersen tog på tur rundt i Odense d. 5.8.2014 for at få en fornemmelse af H. C. Andersens Odense. To praktikanter og deres vejleder gik således i H. C. Andersens Fodspor, slog sig ned i Lotze Have for at se H. C. Andersen Paradens stykke: “20 eventyr på 20 minutter” og afprøvede digitale ruter og informationskilder om fodsporsruten.

Filmen er stykket sammen af billederne fra turen, sådan at filmen er en stumfilm bestående af stilbilleder og spøjse indslag. Musikken er fra en silent movie.
Billederne er taget af Malene Guldberg Pedersen, Malene Hesselholt Laursen og Sandie Renée Olesen.

Det er også muligt at læse om Malene og Isabellas oplevelser med de digitale ruter. Malene har skrevet en anmeldelse over de anvendte apps: Forvirrende Fodsporstur i H. C. Andersens Fodspor, mens Isabella skrev om en tøsetur udenfor kontoret, men med et fortsat fokus på den kære eventyrdigter: Tøser på tur – i H. C. Andersens fodspor.

Visit Andersen på tur i H.C. Andersens Fodspor

Visit Andersen på tur i H.C. Andersens Fodspor

 

Adresse:
Munkemøllestræde 3, 3 Munkemøllestræde Odense C