Ruten – I H.C. Andersens fodspor
Ruten – I H.C. Andersens fodspor
Ruten – I H.C. Andersens fodspor slanger sig rundt i Odense centrums gader. Fodsporsruten har 13 destinationspunkter, og den er markeret med røde fodspor mellem punkterne. Rutens fodspor ses både på brosten, fortove og på enkelte sten lagt i græsset tæt op ad rutens stier. Fodsporene symboliserer altså en gåtur i hælene på HCA, og ruten indeholder 13 punkter. De 13 punkter er afmærket med messingskilte, som ligger ud for punkterne. Disse skilte indeholder punktets navn og titel samt en afbildning af fodsporsruten med 13 punkter. Læs mere om en tur rundt i Ruten – H. C. Andersens Fodspor.
1. H.C. Andersens hus (Museet)
H.C. Andersens hus er hovedmuseet for eventyrdigtere, hvor hans liv og værk er præsenteret i tekst og billeder.
Museet indeholder alle moderne faciliteter, og du kan gå på opdagelse i H.C. Andersens univers, bladre i hans bøger via PC og høre hans eventyr ved de mange lytteposter. Det spændende ved museet er at, det er udformet, så man bevæger sig ind i et nyt tema, når man bevæger sig ind i et nyt rum.
Foran museet er Lotzes have, som ofte er sted for mange aktiviteter på den eventyrlige scene. Bl.a. under H.C. Andersen festivals ugen, og i sommeren løbende op til, er det muligt at se skuespil med H.C. Andersen Paraden. H.C. Andersen Paraden havde i 2014 24 skuespillere i alle aldre til at udføre 24 eventyr på 24 minutter.
Haven er en tidligere apotekerhave, beskrevet første gang i 1701, og benyttes i dag som en grøn oase af de mange besøgende i HCA museet, samt Børnekulturhuset ”Fyrtøjet”.
2. H.C. Andersens fødehjem
Det gule hus på hjørnet er af de fleste kendt som H.C. Andersens hus, og det danner ramme for et af Odenses mest populære museer. Hjørnehuset var i H.C Andersens tid en del af byens værste slum, men bliver i dag betragtet med fryd og påskønnelse.
Tilbage i tiden boede der hele tre familier i den lille hus, og havde op til 20 personer på et tidspunkt.
Huset blev allerede i 1908 en del af museet, men det siges at H.C. Andersen aldrig har bekræftet at dette var hans fødehjem.
Huset på Bangs Boder nr. 29 var her H.C. Andersen blev født i 1805. Familien boede her da de ikke havde råd til deres eget sted. Fødehjemmet lå i det der blev betragtet som byens værste slum, og helt op til 20 personer boede her.
3. Sortebrødre torv
Sortebrødre torv var hjemsted for byens teater. Teatret lå her, som det eneste teater uden for København. Teatret fortryllede H.C Andersen med dets fantasi og fantastiske fortællinger.
Eftersom han var fattig, havde han ikke så mange muligheder for at se de forskellige forestillinger – så han hjalp plakatbæreren med sit arbejde og fik som belønning teatrets plakater og programmer. Disse hjalp ham til at fantasere sig til forestillingernes fremførelse.
HCA opnåede noget af sin drøm, da han fik lov til at være en del af en forestilling som statist, som træ. Han havde kun en enkelt replik. Det var for den unge H.C. Andersen en fantastisk oplevelse – han drømte om at opnå kendisstatus og et liv på de skrå brædder. Det var denne drøm, der førte ham til København allerede som fjortenårig, i 1819. H.C. Andersen mente, at det var der, han havde størst chance for at opnå drømmen, og dermed det han betegnede som lykken.
4. Fattiggården
På hjørnet af Påskestræde og Overgade lå fattiggården, som man i dag stadig kan se en del af. De sidste år H.C Andersen boede i Odense modtog han gratis undervisning på Fattigskolens førstesal.
H.C Andersen passerede ofte sin sin fars grav ved Domkirken samt Latinskolen på vej til skolen. Han drømte dengang også om at komme til at gå på Latinskolen.
Latinskolens elever havde en lys fremtid foran sig. De var godt skolet, da de havde gode skolebøger og modtog god undervisning, hvilket var i stor modsætning til fattigskolen. H.C Andersen brugte det meste af sin tid på at digte nye historier ud fra de bibelske vægmalerier, der hang i fattigskolen læsestue.
I H.C. Andersens roman “Kun en Spillemand” er det muligt at læse om karakterne Christian og Naomis liv. Den ene er et fattigt barn, der drømmer stort, mens det andet barn kommer fra et rigt miljø.
5. Vaskepladsen
“Jo, hun duede!” sagde den gamle Pige og saae op imod Himlen. “Jeg veed det fra mange Aar og fra den sidste Nat. Jeg siger Dig, hun duede! og vor Herre i Himmeriges Rige siger det med, lad Verden kun sige: hun duede ikke!”
Således slutter H.C. Andersens historie om moderen: “Hun duede ikke“.
HCAs mor arbejdede som vaskekone ved åren på en af de mange vaskepladser. Det var et utroligt hårdt arbejde, og vaskekonerne måtte ofte stå længe i det kolde vand. H.C. Andersens mor brugte alkohol til at varme sig med efter de lange dage. H.C. Andersens mor døde I 1833 af sin afhængighed, som havde udviklet sig til sygdommen delirium tremens. Forfatteren kunne dengang ikke hjælpe hende, men efter mange år genoprettede han moderens værdighed ved eventyret “Hun duede ikke”. I eventyret forsvarer han hende mod al den fordømmelse, verden lagde mod hende og tegnede i stedet et vemodigt billede af sin barndom, hvori læseren får indblik i, hvordan hans mor var en kvinde med utrolig hårde livsvilkår og fortsat nærede en stor kærlighed til sit barn.
6. H.C. Andersen statue
I Eventyrhaven nær Sankt Knuds Kirke, Domkirken, står den store bronzestatue af H.C. Andersen.
Statuen blev afsløret i Kongens Have i juni 1888, men blev altså efterfølgende flyttet, så den nu står ved Odense Å. Kunstneren bag statuen er billedhuggeren Louis Hasselriis, som levede fra 1844-1912.
Det første udkast af statuen blev lavet i Rom i 1872, men den berømte skuespiller Johanne Luise Heiberg pointerede, at statuens bagside var kedelig. Derfor bestemte Louis Hasselris sig for at lade forfatterens overfrakke hvile over den ene skulder, sådan brød frakken den lange rygflade.
H.C. Andersen statuen er placeret, således HCA spejder ned mod det dybeste sted i åen, hvor han dengang troede, at Åmanden boede.
Åmanden: Når folk druknede i åen, sagde man, at det var fordi Åmanden krævede ofre, hvis han fortsat skulle holde åen i skak, så den ikke løb over sine bredder og forvoldt store ødelæggelser. Netop denne historie har inspireret H.C. Andersen til at skrive eventyret ”Klokkedybet”.
Hvert år den 2. April mindes forfatteren ved, at en krans bliver lagt foran statuen, mens der synges.
7. Odense Tugthus
H.C. Andersens mormor blev gift før første gang i 1783. Det var med en mand, som kendte Odense Tugthus, datidens fængsel, rigtig god. Hendes mand havde fra 1782 til 1783 siddet fængslet for at have skudt på en herregårdsejer.
H.C. Andersen har også tilbragt tid derinde – dog kun som gæst. Portneren i Tugthuset var en bekendt af familien, hvorfor Tugthuset dannede ramme om en af familiens højtider.
H.C. Andersen var bange til at deltage i festlighederne. Han kunne ikke kunne lide de indsatte, og de fungerede som tjenere ved festerne. I romanen ”O.T.” beskriver H.C. Andersen denne grusomme anstalt.
8. Barndomshjemmet
Fra H.C. Andersen var to til han blev fjorten boede han i barndomshjemmet i Munkemøllestræde 3.
I dag er barndomshjemmet og lejlighederne ved siden af omdannet til et lille museum. På gavlen af
huset kan man desuden se den ældste og første mindeplade for H.C. Andersen. Den blev afsløret på digterens 70-års fødselsdag i 1875.
Barndomshjemmet var et trangt og fattigt hjem, men på trods af det har H.C. Andersen altid tænkt tilbage på barndomshjemmet med nostalgisk glæde. Hjemmet var nemlig fyldt med kærlighed.
Den lille udstilling i barndomshjemmet er fyldt med indtryk fra H.C. Andersens barndom i Odense. På denne tid stod middelalderens overtro stærkt og H.C. Andersens mor, i særdeleshed, indprentede overtroen i den lille purks sind. Hans far derimod bekendte sig mere til fornuften. Han var ”Fritænker”, som han kaldte sig selv. Farens største ærgrelse i livet var, at han ikke fik lov til at blive i skolen, men i stedet blev sat i lære som skomagersvend. Han ønskede på ingen måde at det skulle ende sådan for hans egen søn, H.C. Andersen, selvom sønnens drømme til tider virkede urealistiske og urimelige. H.C. Andersens far mente, at hans søn skulle have lov til at forfølge sine drømme uanset hvad.
I barndomshjemmet havde H.C. Andersen et lille dukketeater, som var hans kæreste eje. Det var her, hans fantasi for alvor spirede og virkelig kunne udfolde sig. Han fandt inspiration i alt: Teaterplakater, Historier han havde hørt, bøger han havde læst etc. Alt blev samlet i H.C. Andersens levende fantasi og mundede ud i dukketeatrets forestillinger og i hans historier.
Da H.C. Andersens far lå død i sengen i Barndomshjemmet, peb fårekyllingen. Moderen lå på gulvet sammen med H.C. Andersen og udbrød: ”Han er død – du behøver ikke at synge efter ham, Isjomfruen har taget ham!”. Det var barndomsminder som dette, der senere hen også gav inspiration til hans eventyr.
I ”Snedronningen” – eventyret om tro og overtro, er det endda selve barndomshjemmet H.C. Andersen besøger i begyndelsen af eventyret: ”Fra Kjøkkenet kom man ad en Stige op paa Loftet, hvor der i Tagrenden, mellem vort og Naboens Huus stod en Kasse Jord med Purløg og Persille, min Moders hele Have; i mit Eventyr: Sneedronningen blomstrer den endnu”.
En læsning af eventyret Snedronningen
I dag er to små stuer indrettet som museum. Den ene af stuerne dannede rammen om Hans Christians barndom.
Det lille museum, som åbnede i 1930, giver indtryk af hjemmets trange forhold og fortæller om en fattig tilværelse i det tidlige 1800-tals Odense. Udstillingen i barndomshjemmet er nyindrettet helt efter den beskrivelse, H.C. Andersen gav af lejligheden i sine selvbiografier. I stuen ved siden af barndomshjemmet boede der på Andersens tid en børnerig handskemagerfamilie. Denne stue rummer en lille udstilling om barndomstidens minder om Odense, fortalt af digteren selv.
9. Sankt Knuds Kirke
Sankt Knuds Kirke, bedre kendt som Odense Domkirke danner ramme om tre store begivenheder i H.C. Andersens liv. Her blev hans forældre gift kun tre måneder før, at han selv blev født i 1805.
Pladsen der i dag ligger rundt om kirken udgjorde dengang dens kirkegård, og det var på denne kirkegård at H.C. Andersens far blev begravet, kun 33 år gammel i 1816. Tre år efter blev H.C. Andersen tilmed konfirmeret i kirken.
Ved denne store begivenhed havde H.C. Andersen fået er par læderstøvler. Glæden og stoltheden over de nye støver overskyggede næsten selve konfirmationen. Dette minde blev brugt som inspiration i eventyret ”De røde sko”.
Skt. Knuds Kirke i Odense er stedet, hvor H.C. Andersens forældre blev gift d.2. februar 1805, hans fars begravelse fandt sted d. 30. april 1816 og hvor H.C. Andersen d. 18. april 1819 blev konfirmeret. H.C. Andersen beretter i Levnedsbogen (1832) og i Mit Livs Eventyr (1855) om sit forhold til kirken og sine oplevelser. H.C. Andersen var mørkeræd og gik sjældent ud efter mørkets frembrud, men når han gik sin gang om aftenen ved kirkegården, så lukkede han øjnene og styrtede af sted med fare for at løbe ind i nogen eller vælte og komme galt af sted.
Til sin konfirmation bar han sin fars gamle jakke og havde til lejligheden fået et par nye læderstøvler, som knirkede. Den knirkende lyd gjorde ham ekstatisk og stolt, fordi det angav, at støvlerne var nye. Denne glæde og stolthed kom næsten til at overskygge det højtidelig ved selve konfirmationen.
10. Odense Rådhus
I H.C. Andersens tid så Odense Rådhus ganske anderledes ud – Det var meget mindre og ydmygt. I kælderen under Rådhuset havde H.C. Andersens mormor siddet på vand og brød, fordi hun havde født tre børn uden for ægteskab.
På trods at dette var det også Rådhuset, der husede H.C. Andersens bedste minde og lykkeligste øjeblik. Det var her han fra vinduet på Rådhusets 1. Sal, den 6 december 1867 modtog folkets hyldest og blev byens æresborger. Denne dag foregik med en kraftig tandpine, som dog ikke fik lov til at ødelægge denne glædens dag.
Pladsen foran Odense Rådhus var på denne store dag oplyst af folkets fakkeltog, og for H.C. Andersen var det samtidig opfyldelsen af en gammel spådom. Kort før at han som ung knægt rejse ud i verden for at blive berømt havde han nemlig fået spået sin fremtid i kaffegrums. Spådommen lød: ”Det vil gå ham bedre end han fortjener – en dag vil hele Odense blive oplyst i hans ære”
Odense Rådhus har siden 1480 ligget på hjørnet af Vestergade og Flakhaven, men er gennem tiden flere gange blevet restaureret og nedtaget. På H.C. Andersens tid har rådhuset været mindre og mere ydmygt i sit udseende. I kælderen under rådhuset var der før restaureringen i 1883 en arrest, hvor mindre kriminelle sad. Her havde H.C. Andersens mormor siddet på vand og brød, eftersom hun fødte tre børn uden for ægteskab.
11. Gråbrødre hospital
Gråbrødre hospital var på H.C. Andersens tid et helt kompleks med kirke, hospital samt en ”dårekiste” – en anstalt for sindssyge. H.C. Andersen har relationer til Gråbrødre hospital, idet sin farmor passede haven, farfaren blev indlagt som galning i 1823 og sin mor døde, dybt alkoholiseret i 1833, i salen under taget af fattigstiftelsen – det som hed ”Doctors Boder”. H.C. Andersen tilbragte tid her og hørte historier fra de gamle fattige, og her han gruede sig over de indlagte evnesvage og sindssyge.
På dette hospital hørte H.C. Andersen mange historier fra de gamle fattige, og han lå udenfor husene og hørte på de ”Bindegales” sange, forbandelser og rablen med både fascination og skræk.
Kirken på pladsen er i dag revet ned efter at Napoleons spanske hjælpetropper hærgende havde forladt den. Men endnu står en del af de gamle bygninger.
12. Odense slot
Odense by blev kaldt ”Det lille København”, da Odense slot i 1815 husede prinsguvernør Christian Frederik, Kong Christian VIII. På slottet arbejdede H.C. Andersens mor til tider som vaskekone, og ofte tog hun sønnen med, så han ikke skulle være alene hjemme.
I slotsgården legede han sammen med de andre tyendebørn, men også med prins Frits, den senere Kong Frederik VII.
Odense har kun to æresborgere – nemlig kongen og forfatteren: Frederik VII og H.C. Andersen – den ene fra samfundets absolutte top og den anden fra samfundets absolutte bund.
Odense Slot var oprindeligt placeret uden for byen, men i dag ligger det på Nørregade 36, hvilket er i centrum og er tæt placeret ved Kongens have og den gamle banegård. Slottet er igennem flere omgange blevet ombygget og moderniseret, men i 1723 blev slottet opført og en følgende slående have i klassisk franskstil, der stod færdig i 1730, gjorde slottet til et særpræget anlæg.
I 1815-1848 var slottet guvernør bolig for Fyns første guvernør kronprins, Christian Frederik – senere Chr. VIII, og dette gav Odense særstilling som ”det lille København”. I denne tid arbejdede H.C. Andersens mor på slottet som vaskekone, og hun havde ofte H.C. Andersen med. Her legede han i slotshaven sammen med de andre tjenestefolks børn og prins Frits, den senere Frederik VII. Odenses to eneste æresborgere er netop kong Frederik VII og H.C. Andersen: én fra samfundets absolutte top og en fra samfundets absolutte bund. Slottet er ikke tilgængeligt for offentligheden.
13. Sankt Hans Kirke
I Sankt Hans Kirke blev H.C Andersen fremstillet 2. Påskedag 1805. Dette var ca. ti dage efter hans fødsel. H.C. Andersen var svag ved fødslen og blev derfor hjemmedøbt. Under fremstillingen i Kirken skreg H.C. Andersen så højt, at præsten hidsede sig op og udbrød: ”Han skriger jo som en kat!”. En af fadderne trøstede dog moren ved at sige, at jo højere barnet skreg, des bedre sanger ville han som ældre blive. Han skulle få mere ret, end han troede.
En anden lille og interessant bemærkning er, at den gamle præst døde to måneder efter dåben. Enken blev senere H.C. Andersens genbo i Munkemøllestræde, og det var netop i hendes hus, at han besluttede sig for at blive digter/forfatter.
Den dag i dag er H.C. Andersen æret med en mindeplade i kirken.
H.C. Andersen blev døbt kort efter sin fødsel pga. datidens høje børnedødelighed, og d. 16. april 1805 blev dåben bekræftet i denne kirke.
Ved dåben i kirken blev præsten irriteret over, at den nyfødte H.C. Andersen skreg og var utrøstelig. En af fadderne ved dåben trøstede moren ved at sige, at jo højere barnet skreg, des bedre sanger ville han blive som ældre. Senere døde præsten og enken blev H.C. Andersens genbo i Munkemøllestræde. Det var i hendes hus, at skomagersønnen besluttede sig for at blive digter.
Skt. Hans Kirke ligger i centrum af Odense nær Odense Slot på adressen Skt. Hans Plads 2.