H.C. Andersens biografi
H.C. Andersens biografi
Hans Christian Andersen er en verdensberømt dansk digter og forfatter, der allerede i sin samtid var anerkendt som en af 1800-tallets originale kunstnere. Dengang var han i Europa mest kendt for sine romaner, mens han i dag er mest kendt for sine eventyr, der er oversat til mere end 125 forskellige sprog.
Biografisk overblik
Han levede fra 1805-1875 og nåede at skrive 6 romaner, 212 eventyr og meget andet. Under “Biografisk overblik” er det muligt at læse kort om H. C. Andersens barndom i Odense, hans ungdomsår og karrierestart i København, hans forhold til Collin familien, hans første udgivelser, og de værker, som gjorde ham berømt og verdenskendt, at han var rejselysten og om hans død i København.
Samlet biografi
“Samlet biografi” indeholder et indblik i H.C. Andersens liv – hans barndom i Odense, hans ungdom i København og hans karriere.
Selvbiografier
H.C. Andersen skrev i alt tre selvbiografier. I en alder af 27 år var han bange for at dø ukendt. Han skrev derfor et erindringsmanuskript, som han forærede til Louise Collin i 1832, men han havde aldrig selv æren af at udgive det. Til gengæld var der stor efterspørgsel på hans selvbiografier i udlandet efter hans debut i 1835 og hans gennembrud i 1840’erne. Hans første selvbiografi blev først udgivet på tysk, og hans anden og opsummerende selvbiografi blev først udgivet på engelsk. Selvbiografierne blev siden oversat og udgivet på dansk.
Det er muligt at læse om H.C. Andersens tre selvbiografier: Levnedsbogen (1832), Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung – Mit livs eventyr uden digtning – (1847 på tysk) og Mit Livs Eventyr (1855) og købe bøgerne under “Selvbiografier”.