H. C. Andersens samlede biografi

 

H. C. Andersens samlede biografi

Hans Christian Andersen (DK, 1805-1875) er kendt verden over af folk i alle aldre for sin livshistorie og virke, særligt er han populær grundet sine eventyr. Hans eventyr er oversat til mere end 125 forskellige sprog,

I sin samtid havde han først ry for at rende det dannede borgerskab på dørene, og senere for at indgå i den danske guldalder, hvor han lå i forlængelse af romantikkens Aladdinmyte. Aladdinmyten er eventyret om Aladdin og den vidunderlige lampe fra den arabiske eventyrsamling Tusind og én nat, der i Danmark blev introduceret af Adam Oehlenschlägers (1805). H.C. Andersen nærede en drøm om at blive skuespiller. Han forsøgte sig som balletdanser og sanger, men hans succes kom med sit skriveri. Hans samtid var først skeptiske overfor ham grundet sin stand som underklassebarn, men med tiden vandt han indpas i deres kredse, og de var begejstrede ved hans besøg, hvor han ofte læste op af sine historier og eventyr.

 

I hans eftertid bliver han husket og hyldet for sine bedrifter, herunder særligt hans 212 registrerede eventyr. H.C. Andersen var et underklassebarn, der kæmpede imod sine odds og siden blev Danmarks mest berømte digter, hvis eventyr er så populære, at han er den mest oversatte forfatter i verden, og en del af dem er blevet produceret som film.

 

 

Barn i Odense

H.C. Andersen blev født i Odense d.2. april 1805 og gik bort d. 4. august 1875 på Rolighed i København. H.C. Andersen blev døbt samme dag, som han blev født. Dåben blev bekræftet d.16. april i Skt. Hans Kirke, og han fik givet sin dåbsattest i 1823 under en arvesag omkring sin farfars død.
H.C. Andersen var barn af vaskekonen Anne Marie Andersdatter (1773-1833) og skomager Hans Andersen (1782-1816). Forældrene blev gift 2. februar 1805, og de flyttede sammen i 1806. I 1807 flyttede forældrene til Munkemøllestræde, der i dag er kendt som H.C. Andersens barndomshjem, mens hjørnehuset i Hans Jensensstræde betragtes som H.C. Andersens fødested. Hjørnehuset er i dag kendt som H.C. Andersens Hus og museet for hans liv og værker.

H.C. Andersen startede i pogeskole i 1810, og i 1811 kom han på Fattigskolen. Hjemme blev H.C. Andersen skolet af sin far, der lærte ham om Holberg og stimulerede hans læsefærdigheder, teaterinteresse og intellektuelle færdigheder. I 1812 arbejdede hans mor for Odense Teater, og her fik han chancen for at komme på teatret og se forestillinger. Hjemme spillede han rollerne.

H.C. Andersens far, Hans Andersen, lod sig i 1812 hverve som soldat i stedet for en bondesøn, der betalte sig fri til familien. Betalingen skulle have sikret familiens fremtid, men efter statsbankerotten i 1813 blev realværdien af pengesummen drastisk reduceret. I 1814 vendte faren syg og nedbrudt hjem fra krigen.
I 1816 døde H.C. Andersens far, og familien fik økonomiske problemer, hvilket betød, at hans mor måtte arbejde mere, og han selv måtte ud at tjene hos bl.a. Kochs og Hirschfeldts klædefabrik som væver, senere hos Laurids Ørnstrups tobaksfabrik. Men der gik ikke længe, før H.C. Andersen igen kom på Fattigskolen og blev undervist i religion, skrivning og regning.

 

 

Ung i København

I 1818 giftede hans mor sig igen. H.C. Andersen var 14 år, han gik i skole og undveg fra at være ude at tjene, men efter sin konfirmation i 1819 i Skt. Knuds Kirke, Odense Domkirke besluttede han sig for at søge lykken i København.
H.C. Andersen forlod Odense ved rejse med Postvognen som blind passager til København.

H.C. Andersen forlod Odense med et anbefalings brev fra avisudgiveren og bogtrykker Iversen samt sin opsparing på 13 rdl. H.C. Andersen synes at være alene, men han havde i Odense skabt sig nogle kontakter, herunder bl.a. til Madame Sophie Charlotte Hermansen – en royal amme. Madame Sophie hjalp H.C. Andersen med kost og logi samt fandt en plads til ham i København, således han kunne tjene til livets ophold og blive i storbyen.

Fra H.C. Andersen kom til København til årene frem til 1823 opnåede han at blive bemærket af det dannede borgerskab. Han stiftede bl.a. bekendtskab med Det Kongelige Teaters direktører, hr. Siboni og Jonas Collin, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, Adam Oehlenschläger, C.E.F. Weyse, Jens Baggesen i sit forsøg på at lære at læse, skrive, synge og spille skuespil.

18. september 1819 fik H.C. Andersen lov at optræde hos direktør Siboni for det Kongelige Teaters syngeskole, og ved dette selskab, hvor blandt andre C.E.F. Weyse og Jens Baggesen var til stede, indsamlede han en sum penge for sin optræden.
Hr. Siboni lovede H.C. Andersen sangundervisning og kost i sit hus, samt lærte ham tysk. Igennem Hr. Siboni blev H.C. Andersen tilknyttet Det Kongelige Teaters drengekor for en treårig periode uden fast løn og med ophør i 1822, men allerede i 1820 opsagde Siboni aftalen om sangundervisning, efter H. C. Andersens stemme gik i overgang. Dette gav anledning til, at H.C. Andersen opsøgte solodanser C. Dahlén, der lod H.C. Andersen komme ind for at lære at danse ballet på Hofteatrets danseskole i sæsonen 1820/1821.

Før opsigelsen af hr. Siboni var H.C. Andersen gået til Weyse, som indsamlede nogle penge gennem sine kontakter, hvilke H.C. Andersen kunne leve af. Samtidig havde H.C. Andersen også rettet henvendelse til Høegh-Guldberg. Guldberg lovede ham timer i at læse og skrive ordentlig dansk, samt undervisning i tysk og latin. I 1821 afbrød Guldberg undervisningen pga. manglende flid.
H.C. Andersen forsøgte sig som artist og korelev uden fast løn og læste privat sammen med skuespiller F. Lindgreen, som rådede ham til at opgive skuespillerdrømmene.

H.C. Andersen havde i samarbejde med Guldberg tidligere haft sendt et versificeret bønskrift til Collin, da han tiltrådte som teaterdirektør, men dette blev ignoreret. Senere skete det så, at H.C. Andersen blev indkaldt til et direktionsmøde hos Det Kgl. Teater i 1822.
Indkaldelsen til mødet fandt sted efter, at H.C. Andersen havde indleveret en tragedie, som blev forkastet, og efter han publicerede en bog under et pseudonym samt efter at en scene fra tragedien blev publiceret i et tidsskrift.
Ved dette møde blev Jonas Collin ansvarlig for H.C. Andersens uddannelse og pengeforvaring. Fonden ad usus publicos bevilgede 350 rbdlr og aftalen blev sat til at skulle gælde i tre år. Senere blev aftalen forlænget til at vare indtil 1829.

Jonas Collin ville H.C. Andersen det godt og sendte straks efter indgået aftale H.C. Andersen til den velrenommerede latinskole i Slagelse.

H.C. Andersen startede på latinskolen 26. oktober 1822, hvor Simon Meisling var rektor. Undertiden blev H.C. Andersen indlogeret hos Meislings familie, og d. 1. maj 1826 flyttede H.C. Andersen med Meisling til hans nye job som rektor i Helsingør.

I 1827 skrev H.C. Andersen til Collin, at han frygtede Meisling ikke ville lade ham dimitterer. Derfor blev H.C. Andersen taget ud af skolen og flyttede til København for at blive manuduceret til studentereksamen af teolog og historikeren Ludvig Christensen. I 1828 og igen i 1829 tog H.C. Andersen studentereksamen, der gav ham adgang til universitetsstudierne.

 

 

Karriere

H.C. Andersen fik i 1828 trykt kapitler fra Fodreisen, men først i 1829 fik han sin egentlige litterære debut og debut som teaterdigter. Herefter begyndte aviser og tidsskrifter at publicere noget af hans arbejde. I 1831 blev hans første digtsamling udgivet og teatre blev opført.

Efter dannelsesrejse finansieret af ad usus publicos i 1834 udgav H.C. Andersen sin første roman, Improvisatoren, i 1835 og første eventyrsamlinger, Eventyr fortalt for Børn 1 og 2, heri indgik eventyr som ”Fyrtøiet”, ”Lille Claus og Store Claus” og ”Tommelise”. I 1836 skrev han syngestykker og vaudeviller samt udgav romanen O.T.
H.C. Andersens agtelse steg i disse år i takt med hans mange udgivelser, jobs og den udenlandske opmærksomhed på ham. H.C. Andersen brød igennem i Tyskland i 1838, andet oplag af Improvisatoren blev udgivet til et højt beløb, og han blev tildelt offentlig digterapanage. Hans roman Kun en Spillemand blev udgivet i 1837 og blev i 1841 oversat i Holland.

I 1840-1841 tog H.C. Andersen en europa- og orientrejse, hvor han bl.a. kom omkring Athen, Neapel, Konstantinopel, Prag. Her fik han ekstra rejsemidler af ad usus publicos. Igen i 1843 var H.C. Andersen på en europarejse, og med kongeparret på ferie i 1844.

I 1845 udkom Improvisatoren på engelsk og på russisk. H.C. Andersen tog på sommerrejse for at besøge bl.a. Oehlenschläger og Ingemann og senere på året endnu en europarejse.

Tidligere var nogle af hans værker blevet udgivet på engelsk i hans navn, men der var også blevet udgivet en samlet udgave i 3. bind på engelsk ved Mary Howitt af Kun en Spillemand og O.T. uden angivelse af H.C. Andersens navn, men som “forfatteren bag Improvisatoren“.
H.C. Andersens samlede værker blev i 1847 udgivet på tysk og hans første eventyr blev udgivet på fransk

Flere i H.C. Andersens samtid yndede at portrættere og udgive biografier om ham.
P.L. Møller udgav i 1846 en biografi om H.C. Andersen. Selv førte H.C. Andersen dagbog og udgav sine officielle, danske selvbiografier Mit Livs Eventyr (1855) og Mit Livs Eventyr. Fortsættelse (1877). Under tiden var de begge først udkommet i henholdsvis Tyskland og England. I 1929 blev et erindringsmanuskript af H.C. Andersen fundet af litteraturprofessoren og HCA-forskeren Hans Brix på Det Kgl. Bibliotek, og det blev udgivet under titlen Levnedsbogen.

I 1851 deltog H.C. Andersen i festlighederne for de hjemvendte soldater og hans digt Landsoldatens hjemkomst samt Fædrelandske Vers og Sange under Krigen blev udgivet. Udgivelserne af disse skildrer en ændring af hans forfatterskab. Den første del af hans forfatterskab betragtes som fuld af fantasi, lystighed og vovemod, hvor han prøver kræfter med mange genrer. Hans udgivelser af sange og historier om noget autentisk markerer et skift fra eventyr og romaner til historier. Hans agtelse for sin romankunst bliver ikke glemt, men han bliver i samtidens øjne mere alsidig.

I årene optil 1862 rejste H.C. Andersen til Tyskland, Italien og Schweiz, skrev samlede skrifter, havde besøg af den norske digter Andreas Munch, sin engelske forlægger, Richard Bentley og rejste selv på besøg hos Charles Dickens.

I 1862 og 1863 yndede H.C. Andersen at bruge tid på at læse højt i de forskellige foreninger, men særligt for damer, herunder Dansk Samfund. I 1863 mødes H.C. Andersen med Georg Brandes og Henrik Ibsen.

H.C. Andersen flyttede i 1871 ind på Rolighed hos Melchiors. Omkring 1872 blev H.C. Andersen ramt af svær sygdom, Kronprins Frederik besøgte ham. Han rejste trods sin sygdom til Tyskland, Østrig og Italien og i 1873 til Tyskland og Schweiz.

 

 

Død

D.4. august 1875 døde H.C. Andersen efter sit lange sygeforløb. Han blev begravet fra Vor Frue Kirke d.11. august, hvor hans egen sang, Som Bladet, der fra Træet falder, blev sunget. Han blev begravet på Assistens kirkegård i et gravsted, som Edvard Collin havde bestemt for H.C. Andersen, ham selv og sin kone, Henriette.

 

 

Udgivne eventyr

Her er en liste over Andersens samlede eventyr, med dato for hvornår de er offentliggjort (hvis denne dato er kendt). Klik for et læse eventyret.

Dykker-Klokken	7. december 1827
Dødningen	2. januar 1830
Alferne paa Heden	19. september 1831
Et Børneeventyr	19. september 1831
Det sjunkne Kloster	19. oktober 1831
Fyrtøiet	8. maj 1835
Lille Claus og store Claus	8. maj 1835
Prindsessen paa Ærten	8. maj 1835
Den lille Idas Blomster	8. maj 1835
Tommelise	16. december 1835
Den uartige Dreng	16. december 1835
Reisekammeraten	16. december 1835
Det er Dig, Fabelen sigter til!	28. oktober 1836
Talismanen	4. november 1836
Den gamle Gud lever endnu	18. november 1836
Den lille Havfrue	7. april 1837
Keiserens nye Klæder	7. april 1837
Lykkens Kalosker	19. maj 1838
Gaaseurten	2. oktober 1838
Den standhaftige Tinsoldat	2. oktober 1838
De vilde Svaner	2. oktober 1838
Rosen-Alfen	19. maj 1839
Paradisets Have	19. oktober 1839
Den flyvende Kuffert	19. oktober 1839
Storkene	19. oktober 1839
Første Aften	20. december 1839
Anden Aften	20. december 1839
Tredie Aften	20. december 1839
Fjerde Aften	20. december 1839
Femte Aften	20. december 1839
Sjette Aften	20. december 1839
Syvende Aften	20. december 1839
Ottende Aften	20. december 1839
Niende Aften	20. december 1839
Tiende Aften	20. december 1839
Ellevte Aften	20. december 1839
Tolvte Aften	20. december 1839
Trettende Aften	20. december 1839
Fjortende Aften	20. december 1839
Femtende Aften	20. december 1839
Sextende Aften	20. december 1839
Syttende Aften	20. december 1839
Attende Aften	20. december 1839
Nittende Aften	20. december 1839
Tyvende Aften	20. december 1839
Fire og tyvende Aften	5. januar 1840
To og tyvende Aften	16. februar 1840
Fem og tyvende Aften	16. februar 1840
Syv og tyvende Aften	16. februar 1840
Den onde Fyrste	Oktober 1840
En og tyvende Aften	December 1840
Tre og tyvende Aften	December 1840
Sex og tyvende Aften	December 1840
Otte og tyvende Aften	December 1840
Ni og tyvende Aften	December 1840
Tredivte Aften	December 1840
Ole Lukøie	20. december 1841
Svinedrengen	20. december 1841
Boghveden	20. december 1841
Metalsvinet	30. april 1842
Venskabs-Pagten	30. april 1842
En Rose fra Homers Grav	30. april 1842
Engelen	11. november 1843
Nattergalen	11. november 1843
Kjærestefolkene [Toppen og bolden]	11. november 1843
Den grimme Ælling	11. november 1843
Grantræet	21. december 1844
Sneedronningen	21. december 1844
Een og tredivte Aften	21. december 1844
Hyldemoer	December 1844
Elverhøi	7. april 1845
De røde Skoe	7. april 1845
Springfyrene	7. april 1845
Hyrdinden og Skorsteensfeieren	7. april 1845
Holger Danske	7. april 1845
Klokken	Maj 1845
Bedstemoder	5. oktober 1845
Stoppenaalen	December 1845
Den lille Pige med Svovlstikkerne	December 1845
Fra et Vindue i Vartou	December 1846
Et Billede fra Castelsvolden	December 1846
Den gamle Gadeløgte	6. april 1847
Nabofamilierne	6. april 1847
Lille Tuk	6. april 1847
Skyggen	6. april 1847
To og tredivte Aften	April 1847
Tre og tredivte Aften	April 1847
Det gamle Huus	December 1847
Vanddraaben	December 1847
Den lykkelige Familie	December 1847
Historien om en Moder	December 1847
Flipperne	December 1847
Hørren	1848
Fugl Phønix	Maj 1850
Marionetspilleren	19. maj 1851
En Historie	19. maj 1851
Den stumme Bog	19. maj 1851
Svinene	19. maj 1851
“Der er Forskjel”	November 1851
Verdens deiligste Rose	November 1851
Om Aartusinder	26. januar 1852
Svanereden	28. januar 1852
Den gamle Gravsteen	Februar 1852
Aarets Historie	5. april 1852
Paa den yderste Dag	5. april 1852
Det er ganske vist!	5. april 1852
Et godt Humeur	5. april 1852
Hjertesorg	30. november 1852
“Alt paa sin rette Plads!”	30. november 1852
Nissen hos Spekhøkeren	30. november 1852
Under Piletræet	30. november 1852
Fem fra en Ærtebælg	December 1852
“Hun duede ikke”	December 1852
Den sidste Perle	Februar 1853
Et Blad fra Himlen	Februar 1853
To Jomfruer	November 1853
Ved det yderste Hav	December 1854
Pengegrisen	December 1854
Klods-Hans	30. april 1855
Ib og lille Christine	30. april 1855
“Ærens Tornevei”	December 1855
Jødepigen	December 1855
Et stykke Perlesnor	December 1856
Klokkedybet	December 1856
Flaskehalsen	December 1857
Suppe paa en Pølsepind	2. marts 1858
Pebersvendens Nathue	2. marts 1858
“Noget”	2. marts 1858
Det gamle Egetræes sidste Drøm	2. marts 1858
ABC-Bogen	2. marts 1858
Dynd-Kongens Datter	15. maj 1858
Hurtigløberne	15. maj 1858
De Vises Steen	December 1858
Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døttre	24. marts 1859
Pigen, som traadte paa Brødet	24. marts 1859
Taarnvægteren Ole	24. marts 1859
Anne Lisbeth	24. marts 1859
Børnesnak	24. marts 1859
Barnet i Graven	December 1859
Pen og Blækhuus	9. december 1859
Gaardhanen og Veirhanen	9. december 1859
“Deilig!”	9. december 1859
En Historie fra Klitterne	9. december 1859
To Brødre	25. december 1859
Flyttedagen	12. februar 1860
Sommerfuglen	December 1860
Bispen paa Børglum og hans Frænde	27. januar 1861
Tolv med Posten	2. marts 1861
Skarnbassen	2. marts 1861
Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige	2. marts 1861
Sneemanden	2. marts 1861
I Andegaarden	2. marts 1861
Det nye Aarhundredes Musa	2. marts 1861
Iisjomfruen	25. november 1861
Psychen	25. november 1861
Sneglen og Rosenhækken	25. november 1861
Den gamle Kirkeklokke	1861
Sølvskillingen	December 1861
Sommergjækken	December 1862
Theepotten	December 1863
Folkesangens Fugl	December 1864
Lygtemændene ere i Byen, sagde Mosekonen	17. november 1865
Veirmøllen	17. november 1865
I Børnestuen	17. november 1865
Guldskat	17. november 1865
Stormen flytter Skilt	17. november 1865
Gjemt er ikke glemt	11. december 1866
Portnerens Søn	11. december 1866
Moster	11. december 1866
Skrubtudsen	11. december 1866
Vænø og Glænø	18. august 1867
De smaa Grønne	December 1867
Nissen og Madamen	December 1867
Peiter, Peter og Peer	12. januar 1868
Gudfaders Billedbog	19. januar 1868
Hvem var den Lykkeligste?	26. juli 1868
Ugedagene	November 1868
Dryaden	5. december 1868
Laserne	December 1868
Herrebladene	Januar 1869
Lykken kan ligge i en Pind	April 1869
Solskins-Historier	Maj 1869
Kometen	Juni 1869
Hvad man kan hitte paa	Juli 1869
Hvad Tidselen oplevede	Oktober 1869
Hønse-Grethes Familie	December 1869
Hvad hele Familien sagde	1. juli 1870
Lysene	Juli 1870
Oldefa’er	August 1870
Det Utroligste	September 1870
Danske Folkesagn	Oktober 1870
“Spørg Amagermo’er”!	1. oktober 1871
“Dandse, dandse Dukke min!”	15. november 1871
Den store Søslange	17. december 1871
Gartneren og Herskabet	30. marts 1872
Hvad gamle Johanne fortalte	23. november 1872
Portnøglen	23. november 1872
Krøblingen	23. november 1872
Tante Tandpine	23. november 1872
Loppen og Professoren	December 1872
Qvæk	4. april 1926
Skriveren	4. april 1926
Den første Aften	1943
“Man siger -“!	1949
Den fattige Kone og den lille Canariefugl	1949
Urbanus	1949
Kartoflerne	1953
Æblet	1959
Temperamenterne	1967
Vor gamle Skolemester	1967
De blaae Bjerge	23. december 1972
Hans og Grethe	23. december 1972

 

Udgivne romaner

Andersen udgav seks romaner i sin tid. Her er links til beskrivelser, referater m.m. af hver enkelt.

Improvisatoren	9. april 1835
O. T.	21. april 1836
Kun en Spillemand	22. november 1837
De to Baronesser	28. september 1848
At være eller ikke være	20. maj 1857
Lykke-Peer	11. november 1870

 

 

Udgivne papirklip

Du kan se papirklip af H. C. Andersen ved at klikke her.