H. C. Andersens samlede biografi
H. C. Andersens samlede biografi
Hans Christian Andersen (DK, 1805-1875) er kendt verden over af folk i alle aldre for sin livshistorie og virke, særligt er han populær grundet sine eventyr. Hans eventyr er oversat til mere end 125 forskellige sprog,
I sin samtid havde han først ry for at rende det dannede borgerskab på dørene, og senere for at indgå i den danske guldalder, hvor han lå i forlængelse af romantikkens Aladdinmyte. Aladdinmyten er eventyret om Aladdin og den vidunderlige lampe fra den arabiske eventyrsamling Tusind og én nat, der i Danmark blev introduceret af Adam Oehlenschlägers (1805). H.C. Andersen nærede en drøm om at blive skuespiller. Han forsøgte sig som balletdanser og sanger, men hans succes kom med sit skriveri. Hans samtid var først skeptiske overfor ham grundet sin stand som underklassebarn, men med tiden vandt han indpas i deres kredse, og de var begejstrede ved hans besøg, hvor han ofte læste op af sine historier og eventyr.
I hans eftertid bliver han husket og hyldet for sine bedrifter, herunder særligt hans 212 registrerede eventyr. H.C. Andersen var et underklassebarn, der kæmpede imod sine odds og siden blev Danmarks mest berømte digter, hvis eventyr er så populære, at han er den mest oversatte forfatter i verden, og en del af dem er blevet produceret som film.
Barn i Odense
H.C. Andersen blev født i Odense d.2. april 1805 og gik bort d. 4. august 1875 på Rolighed i København. H.C. Andersen blev døbt samme dag, som han blev født. Dåben blev bekræftet d.16. april i Skt. Hans Kirke, og han fik givet sin dåbsattest i 1823 under en arvesag omkring sin farfars død.
H.C. Andersen var barn af vaskekonen Anne Marie Andersdatter (1773-1833) og skomager Hans Andersen (1782-1816). Forældrene blev gift 2. februar 1805, og de flyttede sammen i 1806. I 1807 flyttede forældrene til Munkemøllestræde, der i dag er kendt som H.C. Andersens barndomshjem, mens hjørnehuset i Hans Jensensstræde betragtes som H.C. Andersens fødested. Hjørnehuset er i dag kendt som H.C. Andersens Hus og museet for hans liv og værker.
H.C. Andersen startede i pogeskole i 1810, og i 1811 kom han på Fattigskolen. Hjemme blev H.C. Andersen skolet af sin far, der lærte ham om Holberg og stimulerede hans læsefærdigheder, teaterinteresse og intellektuelle færdigheder. I 1812 arbejdede hans mor for Odense Teater, og her fik han chancen for at komme på teatret og se forestillinger. Hjemme spillede han rollerne.
H.C. Andersens far, Hans Andersen, lod sig i 1812 hverve som soldat i stedet for en bondesøn, der betalte sig fri til familien. Betalingen skulle have sikret familiens fremtid, men efter statsbankerotten i 1813 blev realværdien af pengesummen drastisk reduceret. I 1814 vendte faren syg og nedbrudt hjem fra krigen.
I 1816 døde H.C. Andersens far, og familien fik økonomiske problemer, hvilket betød, at hans mor måtte arbejde mere, og han selv måtte ud at tjene hos bl.a. Kochs og Hirschfeldts klædefabrik som væver, senere hos Laurids Ørnstrups tobaksfabrik. Men der gik ikke længe, før H.C. Andersen igen kom på Fattigskolen og blev undervist i religion, skrivning og regning.
Ung i København
I 1818 giftede hans mor sig igen. H.C. Andersen var 14 år, han gik i skole og undveg fra at være ude at tjene, men efter sin konfirmation i 1819 i Skt. Knuds Kirke, Odense Domkirke besluttede han sig for at søge lykken i København.
H.C. Andersen forlod Odense ved rejse med Postvognen som blind passager til København.
H.C. Andersen forlod Odense med et anbefalings brev fra avisudgiveren og bogtrykker Iversen samt sin opsparing på 13 rdl. H.C. Andersen synes at være alene, men han havde i Odense skabt sig nogle kontakter, herunder bl.a. til Madame Sophie Charlotte Hermansen – en royal amme. Madame Sophie hjalp H.C. Andersen med kost og logi samt fandt en plads til ham i København, således han kunne tjene til livets ophold og blive i storbyen.
Fra H.C. Andersen kom til København til årene frem til 1823 opnåede han at blive bemærket af det dannede borgerskab. Han stiftede bl.a. bekendtskab med Det Kongelige Teaters direktører, hr. Siboni og Jonas Collin, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, Adam Oehlenschläger, C.E.F. Weyse, Jens Baggesen i sit forsøg på at lære at læse, skrive, synge og spille skuespil.
18. september 1819 fik H.C. Andersen lov at optræde hos direktør Siboni for det Kongelige Teaters syngeskole, og ved dette selskab, hvor blandt andre C.E.F. Weyse og Jens Baggesen var til stede, indsamlede han en sum penge for sin optræden.
Hr. Siboni lovede H.C. Andersen sangundervisning og kost i sit hus, samt lærte ham tysk. Igennem Hr. Siboni blev H.C. Andersen tilknyttet Det Kongelige Teaters drengekor for en treårig periode uden fast løn og med ophør i 1822, men allerede i 1820 opsagde Siboni aftalen om sangundervisning, efter H. C. Andersens stemme gik i overgang. Dette gav anledning til, at H.C. Andersen opsøgte solodanser C. Dahlén, der lod H.C. Andersen komme ind for at lære at danse ballet på Hofteatrets danseskole i sæsonen 1820/1821.
Før opsigelsen af hr. Siboni var H.C. Andersen gået til Weyse, som indsamlede nogle penge gennem sine kontakter, hvilke H.C. Andersen kunne leve af. Samtidig havde H.C. Andersen også rettet henvendelse til Høegh-Guldberg. Guldberg lovede ham timer i at læse og skrive ordentlig dansk, samt undervisning i tysk og latin. I 1821 afbrød Guldberg undervisningen pga. manglende flid.
H.C. Andersen forsøgte sig som artist og korelev uden fast løn og læste privat sammen med skuespiller F. Lindgreen, som rådede ham til at opgive skuespillerdrømmene.
H.C. Andersen havde i samarbejde med Guldberg tidligere haft sendt et versificeret bønskrift til Collin, da han tiltrådte som teaterdirektør, men dette blev ignoreret. Senere skete det så, at H.C. Andersen blev indkaldt til et direktionsmøde hos Det Kgl. Teater i 1822.
Indkaldelsen til mødet fandt sted efter, at H.C. Andersen havde indleveret en tragedie, som blev forkastet, og efter han publicerede en bog under et pseudonym samt efter at en scene fra tragedien blev publiceret i et tidsskrift.
Ved dette møde blev Jonas Collin ansvarlig for H.C. Andersens uddannelse og pengeforvaring. Fonden ad usus publicos bevilgede 350 rbdlr og aftalen blev sat til at skulle gælde i tre år. Senere blev aftalen forlænget til at vare indtil 1829.
Jonas Collin ville H.C. Andersen det godt og sendte straks efter indgået aftale H.C. Andersen til den velrenommerede latinskole i Slagelse.
H.C. Andersen startede på latinskolen 26. oktober 1822, hvor Simon Meisling var rektor. Undertiden blev H.C. Andersen indlogeret hos Meislings familie, og d. 1. maj 1826 flyttede H.C. Andersen med Meisling til hans nye job som rektor i Helsingør.
I 1827 skrev H.C. Andersen til Collin, at han frygtede Meisling ikke ville lade ham dimitterer. Derfor blev H.C. Andersen taget ud af skolen og flyttede til København for at blive manuduceret til studentereksamen af teolog og historikeren Ludvig Christensen. I 1828 og igen i 1829 tog H.C. Andersen studentereksamen, der gav ham adgang til universitetsstudierne.
Karriere
H.C. Andersen fik i 1828 trykt kapitler fra Fodreisen, men først i 1829 fik han sin egentlige litterære debut og debut som teaterdigter. Herefter begyndte aviser og tidsskrifter at publicere noget af hans arbejde. I 1831 blev hans første digtsamling udgivet og teatre blev opført.
Efter dannelsesrejse finansieret af ad usus publicos i 1834 udgav H.C. Andersen sin første roman, Improvisatoren, i 1835 og første eventyrsamlinger, Eventyr fortalt for Børn 1 og 2, heri indgik eventyr som ”Fyrtøiet”, ”Lille Claus og Store Claus” og ”Tommelise”. I 1836 skrev han syngestykker og vaudeviller samt udgav romanen O.T.
H.C. Andersens agtelse steg i disse år i takt med hans mange udgivelser, jobs og den udenlandske opmærksomhed på ham. H.C. Andersen brød igennem i Tyskland i 1838, andet oplag af Improvisatoren blev udgivet til et højt beløb, og han blev tildelt offentlig digterapanage. Hans roman Kun en Spillemand blev udgivet i 1837 og blev i 1841 oversat i Holland.
I 1840-1841 tog H.C. Andersen en europa- og orientrejse, hvor han bl.a. kom omkring Athen, Neapel, Konstantinopel, Prag. Her fik han ekstra rejsemidler af ad usus publicos. Igen i 1843 var H.C. Andersen på en europarejse, og med kongeparret på ferie i 1844.
I 1845 udkom Improvisatoren på engelsk og på russisk. H.C. Andersen tog på sommerrejse for at besøge bl.a. Oehlenschläger og Ingemann og senere på året endnu en europarejse.
Tidligere var nogle af hans værker blevet udgivet på engelsk i hans navn, men der var også blevet udgivet en samlet udgave i 3. bind på engelsk ved Mary Howitt af Kun en Spillemand og O.T. uden angivelse af H.C. Andersens navn, men som “forfatteren bag Improvisatoren“.
H.C. Andersens samlede værker blev i 1847 udgivet på tysk og hans første eventyr blev udgivet på fransk
Flere i H.C. Andersens samtid yndede at portrættere og udgive biografier om ham.
P.L. Møller udgav i 1846 en biografi om H.C. Andersen. Selv førte H.C. Andersen dagbog og udgav sine officielle, danske selvbiografier Mit Livs Eventyr (1855) og Mit Livs Eventyr. Fortsættelse (1877). Under tiden var de begge først udkommet i henholdsvis Tyskland og England. I 1929 blev et erindringsmanuskript af H.C. Andersen fundet af litteraturprofessoren og HCA-forskeren Hans Brix på Det Kgl. Bibliotek, og det blev udgivet under titlen Levnedsbogen.
I 1851 deltog H.C. Andersen i festlighederne for de hjemvendte soldater og hans digt Landsoldatens hjemkomst samt Fædrelandske Vers og Sange under Krigen blev udgivet. Udgivelserne af disse skildrer en ændring af hans forfatterskab. Den første del af hans forfatterskab betragtes som fuld af fantasi, lystighed og vovemod, hvor han prøver kræfter med mange genrer. Hans udgivelser af sange og historier om noget autentisk markerer et skift fra eventyr og romaner til historier. Hans agtelse for sin romankunst bliver ikke glemt, men han bliver i samtidens øjne mere alsidig.
I årene optil 1862 rejste H.C. Andersen til Tyskland, Italien og Schweiz, skrev samlede skrifter, havde besøg af den norske digter Andreas Munch, sin engelske forlægger, Richard Bentley og rejste selv på besøg hos Charles Dickens.
I 1862 og 1863 yndede H.C. Andersen at bruge tid på at læse højt i de forskellige foreninger, men særligt for damer, herunder Dansk Samfund. I 1863 mødes H.C. Andersen med Georg Brandes og Henrik Ibsen.
H.C. Andersen flyttede i 1871 ind på Rolighed hos Melchiors. Omkring 1872 blev H.C. Andersen ramt af svær sygdom, Kronprins Frederik besøgte ham. Han rejste trods sin sygdom til Tyskland, Østrig og Italien og i 1873 til Tyskland og Schweiz.
Død
D.4. august 1875 døde H.C. Andersen efter sit lange sygeforløb. Han blev begravet fra Vor Frue Kirke d.11. august, hvor hans egen sang, Som Bladet, der fra Træet falder, blev sunget. Han blev begravet på Assistens kirkegård i et gravsted, som Edvard Collin havde bestemt for H.C. Andersen, ham selv og sin kone, Henriette.
Udgivne eventyr
Her er en liste over Andersens samlede eventyr, med dato for hvornår de er offentliggjort (hvis denne dato er kendt). Klik for et læse eventyret.
Dykker-Klokken | 7. december 1827 |
Dødningen | 2. januar 1830 |
Alferne paa Heden | 19. september 1831 |
Et Børneeventyr | 19. september 1831 |
Det sjunkne Kloster | 19. oktober 1831 |
Fyrtøiet | 8. maj 1835 |
Lille Claus og store Claus | 8. maj 1835 |
Prindsessen paa Ærten | 8. maj 1835 |
Den lille Idas Blomster | 8. maj 1835 |
Tommelise | 16. december 1835 |
Den uartige Dreng | 16. december 1835 |
Reisekammeraten | 16. december 1835 |
Det er Dig, Fabelen sigter til! | 28. oktober 1836 |
Talismanen | 4. november 1836 |
Den gamle Gud lever endnu | 18. november 1836 |
Den lille Havfrue | 7. april 1837 |
Keiserens nye Klæder | 7. april 1837 |
Lykkens Kalosker | 19. maj 1838 |
Gaaseurten | 2. oktober 1838 |
Den standhaftige Tinsoldat | 2. oktober 1838 |
De vilde Svaner | 2. oktober 1838 |
Rosen-Alfen | 19. maj 1839 |
Paradisets Have | 19. oktober 1839 |
Den flyvende Kuffert | 19. oktober 1839 |
Storkene | 19. oktober 1839 |
Første Aften | 20. december 1839 |
Anden Aften | 20. december 1839 |
Tredie Aften | 20. december 1839 |
Fjerde Aften | 20. december 1839 |
Femte Aften | 20. december 1839 |
Sjette Aften | 20. december 1839 |
Syvende Aften | 20. december 1839 |
Ottende Aften | 20. december 1839 |
Niende Aften | 20. december 1839 |
Tiende Aften | 20. december 1839 |
Ellevte Aften | 20. december 1839 |
Tolvte Aften | 20. december 1839 |
Trettende Aften | 20. december 1839 |
Fjortende Aften | 20. december 1839 |
Femtende Aften | 20. december 1839 |
Sextende Aften | 20. december 1839 |
Syttende Aften | 20. december 1839 |
Attende Aften | 20. december 1839 |
Nittende Aften | 20. december 1839 |
Tyvende Aften | 20. december 1839 |
Fire og tyvende Aften | 5. januar 1840 |
To og tyvende Aften | 16. februar 1840 |
Fem og tyvende Aften | 16. februar 1840 |
Syv og tyvende Aften | 16. februar 1840 |
Den onde Fyrste | Oktober 1840 |
En og tyvende Aften | December 1840 |
Tre og tyvende Aften | December 1840 |
Sex og tyvende Aften | December 1840 |
Otte og tyvende Aften | December 1840 |
Ni og tyvende Aften | December 1840 |
Tredivte Aften | December 1840 |
Ole Lukøie | 20. december 1841 |
Svinedrengen | 20. december 1841 |
Boghveden | 20. december 1841 |
Metalsvinet | 30. april 1842 |
Venskabs-Pagten | 30. april 1842 |
En Rose fra Homers Grav | 30. april 1842 |
Engelen | 11. november 1843 |
Nattergalen | 11. november 1843 |
Kjærestefolkene [Toppen og bolden] | 11. november 1843 |
Den grimme Ælling | 11. november 1843 |
Grantræet | 21. december 1844 |
Sneedronningen | 21. december 1844 |
Een og tredivte Aften | 21. december 1844 |
Hyldemoer | December 1844 |
Elverhøi | 7. april 1845 |
De røde Skoe | 7. april 1845 |
Springfyrene | 7. april 1845 |
Hyrdinden og Skorsteensfeieren | 7. april 1845 |
Holger Danske | 7. april 1845 |
Klokken | Maj 1845 |
Bedstemoder | 5. oktober 1845 |
Stoppenaalen | December 1845 |
Den lille Pige med Svovlstikkerne | December 1845 |
Fra et Vindue i Vartou | December 1846 |
Et Billede fra Castelsvolden | December 1846 |
Den gamle Gadeløgte | 6. april 1847 |
Nabofamilierne | 6. april 1847 |
Lille Tuk | 6. april 1847 |
Skyggen | 6. april 1847 |
To og tredivte Aften | April 1847 |
Tre og tredivte Aften | April 1847 |
Det gamle Huus | December 1847 |
Vanddraaben | December 1847 |
Den lykkelige Familie | December 1847 |
Historien om en Moder | December 1847 |
Flipperne | December 1847 |
Hørren | 1848 |
Fugl Phønix | Maj 1850 |
Marionetspilleren | 19. maj 1851 |
En Historie | 19. maj 1851 |
Den stumme Bog | 19. maj 1851 |
Svinene | 19. maj 1851 |
“Der er Forskjel” | November 1851 |
Verdens deiligste Rose | November 1851 |
Om Aartusinder | 26. januar 1852 |
Svanereden | 28. januar 1852 |
Den gamle Gravsteen | Februar 1852 |
Aarets Historie | 5. april 1852 |
Paa den yderste Dag | 5. april 1852 |
Det er ganske vist! | 5. april 1852 |
Et godt Humeur | 5. april 1852 |
Hjertesorg | 30. november 1852 |
“Alt paa sin rette Plads!” | 30. november 1852 |
Nissen hos Spekhøkeren | 30. november 1852 |
Under Piletræet | 30. november 1852 |
Fem fra en Ærtebælg | December 1852 |
“Hun duede ikke” | December 1852 |
Den sidste Perle | Februar 1853 |
Et Blad fra Himlen | Februar 1853 |
To Jomfruer | November 1853 |
Ved det yderste Hav | December 1854 |
Pengegrisen | December 1854 |
Klods-Hans | 30. april 1855 |
Ib og lille Christine | 30. april 1855 |
“Ærens Tornevei” | December 1855 |
Jødepigen | December 1855 |
Et stykke Perlesnor | December 1856 |
Klokkedybet | December 1856 |
Flaskehalsen | December 1857 |
Suppe paa en Pølsepind | 2. marts 1858 |
Pebersvendens Nathue | 2. marts 1858 |
“Noget” | 2. marts 1858 |
Det gamle Egetræes sidste Drøm | 2. marts 1858 |
ABC-Bogen | 2. marts 1858 |
Dynd-Kongens Datter | 15. maj 1858 |
Hurtigløberne | 15. maj 1858 |
De Vises Steen | December 1858 |
Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døttre | 24. marts 1859 |
Pigen, som traadte paa Brødet | 24. marts 1859 |
Taarnvægteren Ole | 24. marts 1859 |
Anne Lisbeth | 24. marts 1859 |
Børnesnak | 24. marts 1859 |
Barnet i Graven | December 1859 |
Pen og Blækhuus | 9. december 1859 |
Gaardhanen og Veirhanen | 9. december 1859 |
“Deilig!” | 9. december 1859 |
En Historie fra Klitterne | 9. december 1859 |
To Brødre | 25. december 1859 |
Flyttedagen | 12. februar 1860 |
Sommerfuglen | December 1860 |
Bispen paa Børglum og hans Frænde | 27. januar 1861 |
Tolv med Posten | 2. marts 1861 |
Skarnbassen | 2. marts 1861 |
Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige | 2. marts 1861 |
Sneemanden | 2. marts 1861 |
I Andegaarden | 2. marts 1861 |
Det nye Aarhundredes Musa | 2. marts 1861 |
Iisjomfruen | 25. november 1861 |
Psychen | 25. november 1861 |
Sneglen og Rosenhækken | 25. november 1861 |
Den gamle Kirkeklokke | 1861 |
Sølvskillingen | December 1861 |
Sommergjækken | December 1862 |
Theepotten | December 1863 |
Folkesangens Fugl | December 1864 |
Lygtemændene ere i Byen, sagde Mosekonen | 17. november 1865 |
Veirmøllen | 17. november 1865 |
I Børnestuen | 17. november 1865 |
Guldskat | 17. november 1865 |
Stormen flytter Skilt | 17. november 1865 |
Gjemt er ikke glemt | 11. december 1866 |
Portnerens Søn | 11. december 1866 |
Moster | 11. december 1866 |
Skrubtudsen | 11. december 1866 |
Vænø og Glænø | 18. august 1867 |
De smaa Grønne | December 1867 |
Nissen og Madamen | December 1867 |
Peiter, Peter og Peer | 12. januar 1868 |
Gudfaders Billedbog | 19. januar 1868 |
Hvem var den Lykkeligste? | 26. juli 1868 |
Ugedagene | November 1868 |
Dryaden | 5. december 1868 |
Laserne | December 1868 |
Herrebladene | Januar 1869 |
Lykken kan ligge i en Pind | April 1869 |
Solskins-Historier | Maj 1869 |
Kometen | Juni 1869 |
Hvad man kan hitte paa | Juli 1869 |
Hvad Tidselen oplevede | Oktober 1869 |
Hønse-Grethes Familie | December 1869 |
Hvad hele Familien sagde | 1. juli 1870 |
Lysene | Juli 1870 |
Oldefa’er | August 1870 |
Det Utroligste | September 1870 |
Danske Folkesagn | Oktober 1870 |
“Spørg Amagermo’er”! | 1. oktober 1871 |
“Dandse, dandse Dukke min!” | 15. november 1871 |
Den store Søslange | 17. december 1871 |
Gartneren og Herskabet | 30. marts 1872 |
Hvad gamle Johanne fortalte | 23. november 1872 |
Portnøglen | 23. november 1872 |
Krøblingen | 23. november 1872 |
Tante Tandpine | 23. november 1872 |
Loppen og Professoren | December 1872 |
Qvæk | 4. april 1926 |
Skriveren | 4. april 1926 |
Den første Aften | 1943 |
“Man siger -“! | 1949 |
Den fattige Kone og den lille Canariefugl | 1949 |
Urbanus | 1949 |
Kartoflerne | 1953 |
Æblet | 1959 |
Temperamenterne | 1967 |
Vor gamle Skolemester | 1967 |
De blaae Bjerge | 23. december 1972 |
Hans og Grethe | 23. december 1972 |
Udgivne romaner
Andersen udgav seks romaner i sin tid. Her er links til beskrivelser, referater m.m. af hver enkelt.
Improvisatoren | 9. april 1835 |
O. T. | 21. april 1836 |
Kun en Spillemand | 22. november 1837 |
De to Baronesser | 28. september 1848 |
At være eller ikke være | 20. maj 1857 |
Lykke-Peer | 11. november 1870 |