Lykke-Peer
Lykke-Peer er sidste og sjette roman skrevet af H.C. Andersen. Romanen adskiller sig fra de foregående romaner ved at ligne et langt eventyr i romanformat. Romanen er realistisk med en filosofisk slutning. Romanen indeholder ikke som de foregående romaner tilbageblik og sidehandlinger med ledemotiver, men har et lineært udviklingsforløb, hvor den fattige dreng med kunstnerdrømme udfolder sig som komponist, forfatter og sanger. Hermed skal Peers lykke findes i kunsten.
Resume
Romanen skildrer Peers liv fra fødsel, gennem modgang i skolen og til hans succes, inden han dør. Peer og læseren forsikres fra start om, at hans liv og lykke går hånd i hånd. Peers liv er fyldt med lykke, men han tvivler i en kort periode. Peer møder faktisk kun reel modgang en eneste gang og for en periode i sin levetid, og han finder lykken i et kort romantisk forhold til apotekernes datter.
Gennem Peer bliver læseren klogere på, hvad kunsten er for den fødte kunstner. Kunstsynet er rent og æstetisk, og Peer er ikke i stand til at gøre op med sin sociale arv som født kunstner.
Udgivelse
Lykke-Peer blev offentliggjort for første gang 11. november 1870.
(Billedet ovenfor er papirklip af H. C. Andersen – Copyright Odense Bys Museer – Gengivet med tilladelse.)
