O.T
O. T
Romanen O.T. udkom i 1836 og udspiller sig realistisk i danske omgivelser, i tråd med H.C. Andersens mange rejser rundt i Danmark. Bogstaverne står for Odense Tugthus, hvor hovedpersonen, Otto Thostrup, blev født.

Resume
I romanen skildres et venskab mellem Otto, der er opfostret hos sin bedstefar i Vestjylland, og Vilhelm, der er af fynsk adelig herkomst. Drengenes venskab vil vide at være en skildring af to sider af samme person: som en indre dialog og en central tematik: det tilegnede kontra det medfødte. Tematikkerne viser sig i indholdet af romanens piger og Ottos traumatiske fortid, som har forbindelse til hans brændemærke. Samtidig er romanen en bred skildring af stemninger og tilstande i 1830’ernes Danmark i en tid, hvor litteraturen manifesterer sig i lyrik og drama.
Otto vokser op hos sin strenge bedstefar på en gård i Jylland og bliver helt på egen hånd, da bedstefaren dør. Otto tager til København for at blive student og møder her baron Vilhelm, der er fra Fyn og er af det bedre borgerskab.
Drengene får et oprigtigt og smukt venskab på trods af, at de er hinandens modsætninger. Mens Otto er indadvendt og synes ensom, er Vilhelm et udadvendt, frit og let tilgængeligt menneske, som holder af musik og sociale sammenhænge.
Otto tager med Vilhelm hjem på ferie på Fyn og her finder drengene sig hurtigt til rette. Særligt Otto føler sig hjemme på herregården, hvor familiekredsen er dannede, åndelige og varme. Vilhelms mor og søstre tager hjerteligt i mod Otto, og han forelsker sig i al hemmelighed i den smukke og vitale søster, Sophie. Hans kærlighed forbliver uforløst, da Sophie forlover sig til anden side.
Otto bliver gennem romanen plaget af den ubehagelige Heinrich, som han har kendt hele sit liv. Heinrich kender sandheden om Ottos brændemærke på skulderen, O.T. Otto tror, at bogstaverne står for sit navns initialer, men må snart sande, at han har en søster i sin nærhed, og at de er født på Odense Tugthus. Otto traumatiseres af hemmeligheden og finder det frygteligt, at den forfærdelige svinepige, Sidsel, skulle være hans søster. Men siden vil det vise sig, at hans søster er den yndige Eva, som knuste Vilhelms hjerte.
Otto besidder åndens adel, og det lykkes for Otto at begå sig blandt det bedre borgerskab og opleve ægte kærlighed, men trods det og at han skurer sit brændemærke af med en mursten, så gør han sig ikke fri fra sin sociale fortid.
Udgivelse
O. T. blev offentliggjort for første gang 21. april 1836.
(Billedet ovenfor er papirklip af H. C. Andersen – Copyright Odense Bys Museer – Gengivet med tilladelse.)