Hans Christian Andersens jul

17. december
Skrevet af Sandie Renée Olesen

H.C. Andersen skriver om sine julehøjtider i sine dagbøger, brevsamlinger og nogle steder kan man tolke på Andersens jul ud fra hans værker som Grantræet og Den lille pige med svovlstikkerne og hans digt om det lille hus, barndomshjemmet.
Hans arbejde og skriverier er omfangsrigt, men her er et lille uddrag baseret på H.C. Andersen Centrets database.

Juletræ

Andersen beretninger om hans barndoms jul er sparsom, men vi ved, at de ikke havde juletræ. Juletræsskikken som en del af juletraditionerne kom senere til Danmark, og det var først i slutningen af det 19. århundrede, at det var almindeligt at have et juletræ stående i stuen. Et juletræ i stuen startede som et statussymbol på velstand.
Rom i jul eller jul i Rom
H.C. Andersen oplevede formentlig sit første juletræ i Rom på sin udenlandsrejse i 1833. Juleaften i Rom var en hellig fest inde i byen ved Amfiteatret og Pinjeskoven, hvor de sang, og hvor de inviterede kunne fortrække sig ud til det store hus, Villa Borgheses Have. Andersen var en del af den verdslige fest og dens forberedelser. Han hjalp med at pynte, og han dekorerede bl.a. blomster guirlander og blomsterkranse, samt foldede blomster til damernes hår. Denne fest havde et juletræ, et laurbærtræ.
København og familiejul
I 1834 var Hans Christian til julemiddag hos Etatsråd Ørsteds familie i København. Her havde de også juletræ – et juletræ i gran. Ved sine juleaftener i København i årene 1834, 1835, 1836, 1838, og 1839 oplevede H.C. Andersen at holde jul med et juletræ – to gange i 1839, fordi han først var hos Wulff familien til juletræ og siden til grød hos Etatsråd Collins familien..

Jul med ondt i brystet
På trods af H.C. Andersens juleaftener hos de borgerlige, er han i 1844 nedtrykt – han forklarer det i et skriveri med ”ondt for Brystet” – altså hvad vi kan tænke os er kærestesorger. H.C. Andersen skriver i denne periode to eventyr, der minder om en deprimeret jul. Sanselige beretninger af mennesker og behandlingen af naturen – eventyrene om Den lille pige med svovlstikkerne og Grantræet.

Lykkelig af at drømme
I nytårseventyret fra 1845 om Den lille pige med svovlstikkerne drømmer den lille pige om det store belyste juletræ. Eventyret er en opfølgning på H.C. Andersens eventyr fra 1844 om Grantræet og dets skæbne.

Hvis nogen kendte til at være fattig, måtte det være Andersen. Han kom fra strenge kår og befandt sig grundet slid og talent blandt de rige. De rige med råd til materielle goder og statussymboler, men hvad gør disse statussymboler ved andre i samfundet?
Dette spørgsmål har han i ovenstående eventyr behandlet. De fattige higer efter det, som de rige har – vi ønsker os noget så brændende, noget som kan hjælpe os på vej mod det bedre! Men den drømmende, lille pige tænkte ikke på Grantræets nød. Omvendt så er Grantræet skrevet først, altså er grantræet til for pigen. Måske vil pigen slet ikke have træet grundet dets status, men grundet den varme og kærlighed, som er forbundet med træet, drømmer hun om træet og dvæler ved denne tanke, da kulden suger livet ud af hende.
Eventyrene kunne begge meget vel handle om, at uopfyldte og uopnåelige drømme suger livet ud af os – eller at vi kun bliver lykkelige af at drømme.

Lykkelig jul
H.C. Andersens første juleaftner i Odense var sparsomme, men til trods for dette handler digtet Mit Barndoms Hjem om en lykkelig stund. En stund som den lille pige med svovlstikkerne med garanti misundte og drømte om. Andersen skriver heri:

Læs hele digtet her

H.C. Andersens juleaftner – på Basnæs

Andersen holdt de fleste af sine juleaftner i København eller rettere sagt, så  holdt han de fleste på Sjælland. For han holdte af at holde dem sammen med sin ven BS. Ingemann.

Ingemann inviterede flere gange Hans Christian Andersen til jul på herregården Basnæs ved Skælskør, og selvom Andersen var syg som i 1856 og 1863, så tog han afsted.
Andersen skrev om sin jul på Basnæs i 1860: ”H.C. Andersen er på herregården Basnæs ved Skælskør på Sjælland. Han har gået i sneen og det er den første klare dag. Jürgensen med frue og begge sønner er kommet og han ha fortalt dem om Locle. Juletræet tændtes jeg fik af Miss en pennevisker, af Fru Scavenius en trøster og af Luzie udskåret i karton Basnæs med glas over. Det er tegnet og udført af gartnerens søn Gesner. Om aftenen legede de og aftenen gik livligere end H.C. Andersen havde troet.”

Om sin jul i 1863 skriver han: ” H.C. Andersen er op Basnæs og der er frost og solskin. Han har glemt dagbogen og flere  andre ting. Henimod klokken tre kom Michael Rossing her med sin Kone forrige Miss Dunlop. H.C. Andersen havde ikke appetit ved middagsbordet  og han, var i kedeligt humør, da juletræet blev præsenteret. Han fik et strikket uldent halsklæde af Fru Scavenius og et stykke til at hænge nøgler på af Luzie. Han er slet ikke i julehumør. Der blev leget med at tage en ring op af mel og derefter Sorte Per. Gik op på sin  stue efter klokken elleve.”

En god jul i 1865: ”H.C. Andersen er på Basnæs tredje juleaften i træk. Han kunne ikke falde i søvn iaftes og lå længe længe efter midnat. Drømte til morgen, at han skulle henrettes med to andre. Andersen skulle skydes og så skulle et nyt stykke opføres på det kongelige teater, og ved den point vågnede han. Drømmen står dog lidt i forbindelse med Andersens ærgrelse over hele tiden at skulle skuffes, med den lovede opførelse af Spanierne.

— Klistret Dannebrog og julestjerne til juletræet.  Skrevet vers til Ottos julegaver fra Luzie. Verset lægges i stedet for gaven da denne endnu ikke er kommet fra Hamborg. Først juletræ for bønderbørnene. Fiskerens lille pukkelryggede datter, så ynkelig ud og H.C. Andersen plukkede lidt af træet til hende. Lidt senere på aftenen fik de andre juletræ. Andersen forærede Otto sine sidste Eventyr. Han fik selv to vistnok kostbare vaser af Fru Scavenius og af Luzie et af papir på lærred overført billede. H.C. Andersen syntes ikke om gaverne og jeg lader dem blive til sommer. Koleraen i Paris  fylder ham meget mere end hvad O Neill i sit brev skriver, han er ikke juleglad i aften, mon det endnu kommer?”

Andersens sidste jul

H.C. Andersen holdt sin sidste jul i København. Han var velbesøgt og blev oppe til sen midnat: ”H.C. Andersen er i København og der er frostluft, lidt solskin. Købt sine eventyr til julegave for Professor Hornemann. Besøg af Frøken Melchior, Robert og Fernanda Henriques. Brev fra frøken Heinke i Berlin og der med et fotograferet portræt, efter een af Albrecht Dürers håndtegninger.

Andersen blev hentet til Melchiors Kl 4 til Middag, der skulle være juletræ Kl 9½. Det blev ham for sent og han kørte hjem Kl 8 ledsaget af Hr Moritz Melchior selv. I hans stue brændte lampe og fire lys. Frøknerne havde dækket julebord og foræret ham blomster i potter, der var desuden flere smågaver fra Melchiors. Fruen havde således givet ham en stor udskåret træramme Kongen og Dronningens Portræt. Fra Frøken Bjering lå muffediser og skrivetøj, Moses Melchior og søster havde sendt HCA tre flasker udmærket portvin. Der lå brev fra Etatsråd Meldahl at intet af hans foretagender havde mødt så stor Interesse som Indsamlingen til H.C. Andersens statue. Af Melchior erfarede Andersen, at Grev Moltke-Hvitfeldt på Glorup straks havde sendt 100 Rdlr til Monumentet, altså betalt for 400 portioner eller personer. Jeg blev oppe til Kl 12½.”