2. svovlstikker – den lille pige med svovlstikkerne
Den Lille Pige med Svovlstikkerne
Læsning og illustration af Eva
“Den lille pige med svovlstikkerne” er fortællingen om en fattig pige, der går forfrossen og barfodet rundt på gaderne i byen nytårsaften. Hun tør ikke at komme hjem uden at have solgt svovlstikkerne, da hun er bange for, at hendes far så vil slå hende. Ingen vil købe svovlstikker af hende, og alle er indendørs for at fejre nytårsaften. Hun kan se glæden i husene og dufte gåsestegen, som serveres:
”Ud fra alle vinduer skinnede lysene og så lugtede der i gaden så dejligt af gåsesteg; det var jo nytårsaften, ja det tænkte hun på”.
Hun befinder sig i mørket og det eneste lys, som hun har, er lyset fra de svovlstikker, som hun ender med tænde for at kunne holde varmen. Hun drømmer sig langt væk fra kulden og hun har det dejligt, men varmen forsvinder hurtigt, og hun sidder tilbage i mørket og kulden:
”Hun trak én ud, “ritsch!” hvor sprudede den, hvor brændte den! det var en varm, klar lue, ligesom et lille lys, da hun holdt hånden om den; det var et underligt lys! Den lille pige syntes hun sad foran en stor jernkakkelovn med blanke messingkugler og messingtromle; ilden brændte så velsignet, varmede så godt! nej, hvad var det! – Den lille strakte allerede fødderne ud for også at varme disse, – – da slukkedes flammen, kakkelovnen forsvandt, – hun sad med en lille stump af den udbrændte svovlstik i hånden”.
Eventyret Den lille pige med svovlstikkerne
”Når en stjerne falder, går der en sjæl op til Gud”
Da hun tænder endnu en, drømmer hun sig langt væk og forestiller sig, at hun sad på den anden side – inde i varmen oplyst af lysene, varmen og den dejlige duft af gåsesteg, men realiteten er desværre en anden for den stakkels lille pige. Til sidst er der ikke flere svovlstikker tilbage og hun dør af kulde, dog med et smil på læben, da hun ved at mormor venter i himmelen: ”[…] for gamle mormor, som var den eneste, der havde været god mod hende, men nu var død, havde sagt: Når en stjerne falder, går der en sjæl op til Gud”.
Inspiration til eventyret
Inspirationen til eventyret, Den lille pige med svovlstikkerne, har rødder i flere ting som bl.a.: Den danske træskærer Johan Thomas Lundbye, lavede i 1843 en kalender, og i forbindelse med denne, blev H.C. Andersen bedt om at skrive små historier til illustrationerne. Et andet foreslag kan også være H.C. Andersens tur til Bratislava i 1841, hvor han så byen brænde og hvordan kvinderne desperat ledte efter deres forsvundne børn. Det forslås også, at det kunne være inspireret af eventyret ”Stjernedalerne”, som blev udgivet af Brødrene Grimm, som handler om en pige, som giver alt hvad hun ejer væk, hvor hun til slut bliver belønnet af Gud for hendes godhed og næstekærlighed imod andre mennesker. Dog varierer det lidt i forhold til H.C. Andersens eventyr, hvor den lille pige til sidst går bort og bliver belønnet ved at komme i himmerige og møde sin gamle mormor igen. Her er løsningen for den lille fattige pige døden, som vil være langt bedre end det liv, som hun i forvejen lever.
Eventyret er skrevet i 1845 og senere udgivet i 1848 i forbindelse med udgivelsen af ”Nye Eventyr. Andet Bind. Anden Samling”.