af Kunstneren Mayken González Backlund
Et lille uddrag af hendes kunst:
H.C. Andersen illustrationernes mål og pris
Mål: 43×55 cm
Pris: Uindrammet pr. stk. kr. 1.500
Eksklusiv forsendelsesgebyr
Er du interesseret i Maykens kunst – så send os en mail på: visitandersen@gmail.com
Skabelsesprocess
Mayken udtaler:
“Jeg forsøger at fange en stemning med mine billeder, der er udført med specielle, japanske tuscher. Først genlæser jeg eventyret, så jeg er inde i Andersens unikke univers og dernæst går jeg igang med at skitsere billeder med blyant, før det bliver farvelagt.
Farverigdommen i billederne skyldes nok min spanske arv – glæden ved klare, stærke farver er dominerende. Jeg benytter også meget sølv og guld i billederne. Det skaber nogle interessante skyggevirkninger og giver dybde.
Billedernes store detaljerigdom gør det muligt for beskueren hele tiden af finde nye ting, som man ikke umiddelbart får øje på. Det har været min hensigt at skabe en dynamik og fascination af disse specielle ”magiske” universer.
Mine illustrationer af H. C. Andersens Eventyr er helt unikke. Det betyder, at ikke to illustrationer af samme eventyr er ens. Der er tale om originale kunstværker. Hvert billede er håndkoloreret og signereret.”
H. C. Andersens eventyrillustrationer
Mayken udtaler:
“Som kunstner bliver man inspireret af mange ting – jeg har valgt at tage afsæt i litteraturen i min kunst og lade mig inspirere af eventyrfortællinger, samt af sagn og skildringer af livet for tusind år siden ved Hoffet i højt udviklede kulturer under forskellige kejserdømmer i Kina og Japan.
Det har også været nærliggende for mig at illustrere udvalgte eventyr af H.C. Andersen i 200-året for hans fødsel.
H. C. Andersen havde mange facetter; at han i højere grad er en fortæller for voksne end børn. Det er meget filosofisk, moralsk, humoristisk, men også et grumt univers, han opruller for læseren.”
Mayken har lavet illustrationer af flere af H. C. Andersens eventyr – bl.a. H.C. Andersen illustrationer af eventyrene:
De Røde Sko, De Vilde Svaner, Den Flyvende Kuffert, Den Grimme Ælling, Den Lille Havfrue, Den Lille Pige Med Svovlstikkerne, Den Standhaftige Tinsoldat, Elverhøj, Fyrtøjet, Hist Om En Moder, Hun Duede Ikke, Hyrdinden og Skorstensfejeren, Kejserens Nye Klæder, Klods Hans, Lykkens Galocher, Nattergalen, Under Piletræet, Prinsessen På Ærten, Den lille Idas Blomster, Pigen som trådte på brødet, Hyldemor, Rejsekammeraten, Rosenalfen, Skyggen, Snedronningen, Svinedrengen, Tante Tandpine, Tommelise, Tællelyset og Toppen Og Bolden.
Maykens H.C. Andersen kunst
Mayken González Backlund, har kreeret en række afbildninger, illustrationer og tegninger til flere eventyr af eventyrdigter og forfatter H.C. Andersen. Hun læser eventyrfortællinger, gamle sagn og andet materiale igennem, inden hun tegner og maler billederne. Hun supplerer hendes research, inden billedkunstprocessen går igang, med at læse materiale og studere stof fra det gamle Kina og Japan. Den kinesisk-japanske billedtradition og hendes egen spanske baggrund er klart at se i hendes måde at tegne og male HC Andersen og hans værker på. H.C.A. tegningerne er udført i japansk tusch med klare farver, samt guld og sølv.
Maykens meget personlige udtryk i hendes malerkunst og valg af farver har deres rødder i hendes spanske baggrund og harmonerer perfekt ikke kun med H C Andersens eventyr, men også den kinesiske og japanske visuelle udtryksform. Mayken Backlund har fået sin inspiration ved at studere den japanske heian-periode og Tang-dynastiet i Kina.
Hendes billeder er flade, pyntet med glimmer og mange excentriske mønstre. Ansigterne er tegnet og malet med metalliske farver. Backlund har yderligere valgt at farvelægge eventyr-figurerne sorte i hendes malerier og tegninger, hvilket er en hentydning til eventyrdigter Andersens papirklip. Hun siger selv, at det er hendes hjælp til beskueren, der muligvis ellers ikke ville se eventyret med den asiatiske pragt.
Mayken González Backlund
Mayken González Backlund er født i 1961 og er en del af flere kulturer. Maiken er født af spansk-danske forældre i Sønderborg, men hendes første leveår tilbragte hun i Barcelona.
Mayken Gonsales Backlund havde sin skolegang i Danmark, men hun tilbragte sine ungdomsår i den catalanske hovedstad for at uddanne sig. Mayken González har en BA. i litteraturvidenskab, men hun har valgt at fokusere 100 % på hendes billedkunst.
Mayken er bosat på Fyn, hvor hun på fuldtid maler, hun er altså billedkunstner på fuldtid. Kunsten og tegningerne har ikke hele tiden været Maykens job, hun har også tidligere arbejdet som forlagsredaktør på Teaterforlaget SCALA.
Kunstnerens CV
Udstillinger mm.
Backlund har været udstillet i flere firmaers kunstforeninger, samt gallerier rundt omkring på Fyn:
2003
- Udstilling, Kulturfestival ”Images of Asia”, Odense.
2004
- Frem til den 12. september bød det lille galleri på Jupitervænget 4 i Paarup på kunsthåndværk og billedkunst hver søndag mellem klokken 14 og 17, af indehaver Lizi Jensen. Kunstgalleri 4, som stedet hedder, bød på værker af Eva Lange, Rolf Nerli, Hans Normann Dahl, Erik Friis, Mayken Backlund og Sand.
2005
- Kunst & Håndværk, Claus Bergsgade 5a. 10-17: Eventyr udstilling af Mayken Backlund.
- Tirsdag den 4.oktober holdt Kunstgalleri 4 fra Odense fernisering med en udstilling af billeder tegnet med tusch af Maiken González Backlund, litografier af Øivind og Vebjørn Sand og sølvsmykker af Ane Sand.
- Mayken Backlund udstilling, den 6. – 30. November, i Korup sognegård, Korupvej 4, Odense.
2006
- Mayken González Backlund, billedkunstner med spanske rødder – Udstilling i Den 7. Stjerne på Åsum Bygade.
2008
- Fernisering på Badstuen, Østre Stationsvej 26, Odense C. Nye udstillinger af Mayken G. Backlund og Claus Nydal.
- Kunst i Sognehuset, Nye udstillinger af Mayken G. Backlund og Claus Nydal.
- Kratholmskolen, Byghøjvej 27-33. Nye udstillinger af Mayken Backlund. Malerier inspireret af eventyrfortællinger og gamle sagn.
- Paarup Sogns Kunstforening, Paarup Kirkes Sognegård, Solgårdsvej 40 – Mayken Backlund udstiller malerier.
- Kunstudstilling i Den Gamle Latinskole, Udstilling Mayken Backlund m.fl.
2012
- Kunst & Håndværk udstilling, TEMA: Nissen Flytter med. 27 kunstnere. December udstilling
Andet
- Udstillet på ”FYRTØJET”, et kulturhus for børn i Odense.
H.C. Andersens Centret
Maiken González Backlunds HCA illustrationer kan ses på H.C. Andersens Centreret via Andersen.SDU.dk
Legater
Mayken Backlund har modtaget 3 kunstlegater til sit Hans Christian Andersen projekt i 2004.”