Fra prinsesse til snedronning

Skrevet af Sandie Renée Olesen, d. 12.12.2014
Jeg må advare jer – spoiler alert – dele af afslutningen afsløres!

Artiklen er baseret på Disney filmen Frost – Frozen fra 2013. Den handler om hovedpersonerne Elsa og Anna, der må så frygtelig meget igennem for at gå fra at være små prinsesser til voksne kvinder med prestigefyldte kroner.
Filmen havde i biograferne så stor succes sidste år, at den bliver vist i biograferne igen i juleferien 2014.
Filmen er baseret på H.C. Andersens eventyr Snedronningen, men filmen indeholder flere referencer til andre af Andersens eventyr. Bl.a. eventyret om Snemanden.

Den første og største fare – uvidenhed
Prinsesserne Elsa og Anna bor i et smukt kongerige, der både er farverigt grundet de grønne marker og mange blomster, men samtidig indeholder kongeriget et landskab af is et stykke væk fra kongerigets slot.

Prinsesser på glatis

Snemanden skabes i barnlig glæde
Anna er den yngste prinsesse. Hun har krudt i røven og et venligt sind, og hun elsker søsterens evne til at fremtrylle sne. En dag vækker Anna sin storesøster for at overtale hende til at bygge en snemand.

Elsa bliver overtalt og sammen render de ned i slottes balsal for at lave en snemand, men det går pludseligt for vildt for sig.

Elsa fremtryller gode vilkår til skabelsen af Snemanden, Olaf, og Anna suser rundt og leger i Elsas sne. Men selvom Elsa skynder sig alt, hvad hun kan for at skabe snedynger til at gribe den ivrigt legende og hoppende Anna, så er Elsa ikke hurtig nok. Elsa glider og rammer Anna i hovedet med hendes snemagi. En hvid stribe viser sig i Annas røde hår, efter hun er blevet ramt.

En ulykke kommer sjældent alene
Anna bliver efter ulykken ført ud til troldene i skoven af sine forældre. Troldende helbreder Anna og formaner, at hovedet kan kureres, mens et hjerte ikke kan helbredes af magi; kun en ægte kærlighedsgerning kan redde et hjerte af is. Elsa lover både sine forældre og troldene aldrig at lade Anna få kendskab til sine evner.

Det skaber en kløft mellem de to søskende, at Elsa må hemmeligholde sine evner over for Anna og omverdenen. Elsa isolerer sig selv på slottet, og da deres forældre forulykker og dør, har Elsa ikke længere nogen, som kender til hende egenskab. Selvom Elsa er bag lukkede døre, benytter hun sig ikke af at lære sin egne egenskaber at kende. Hun lægger låg på og forsøger at fortrænge dem.
Det er ikke kun Elsa, der er isoleret. Også Anna bliver lukket inde på slottet, og kongeriget ser ikke deres prinsesser, før den dag hvor Elsa skal krones til dronning.

– I sangen ”Skal Vi Ikke Lave en Snemand” kan man opleve, hvordan Anna siden ulykken og til kroningen forgæves forsøger at skabe kontakt til Elsa. I musikvideoen fra filmen kan man se, hvordan Elsa tumler med det, der bliver hendes egen hemmelighed. Se på YouTube scenerne til sangen og hør sangen.
Læs lyrikken ”Skal Vi Ikke Lave en Snemand”

Barnlige, uvidende voksne
Anna er fuld af begejstring, da slottets døre efter så mange år skal slås op for offentligheden, mens Elsa er fuld af frygt. En slags ærefrygt for den rolle, hun kommer til at besidde samtidig med en frygt for de ualmindelige evner, hun besidder. De evner vil hun nu få besvær med at holde skjulte.

– Sangen ”Vi Lukker Døren Op” handler om Annas længsel efter omverdenen, mens sangen ”Det Frosne Hjertes Slag” giver et indtryk af Elsas indre og situation.

Barnlig og uskyldig
Da slottet slår sine døre op, og Anna farer ud, er Annas barnlige, uskyldige og rene sind klart for enhver. Så da Anna møder prins Hans er hun helt uden forsvar og forelsker sig hovedkulds i den fremmede. Anna er ikke vant til at omgås andre mennesker, og hun har ikke udviklet sig siden, hun fik den hvide stribe i sit hår.

Det samme gør sig gældende for Elsa. Elsa har heller ikke udviklet sine sociale kompetencer, idet hun har haft isoleret sig. Til gengæld har hun udviklet en selvforagt og en frygt for sin evne til at skabe is.

Den første og største fare – uvidenhed som en skygge

Elsas frygt er skæbnesvanger. Hun har ikke lært at kontrollere sin egenskab, og hendes følelser er ustabile. Så da den ivrige Anna presser hendes søster for hårdt, mister Elsa kontrollen og forsvarer sig selv med en mur af is.

Offentligheden tolker Elsas selvforsvar, hendes afvigende opførsel og evner som et angreb og som en trussel mod dem. Da Elsa og hendes evner er blevet misforstået, drager Elsa afsted og isolerer sig oppe i de snebelagte bjerge. Hendes flugt forårsager, at deres kongerige bliver indhyllet i is og sne.

Ingen ond snedronning
Hvis vi holder her og drejer perspektivet over til H.C. Andersens eventyr om Snedronningen, så er Elsa ikke ond til forskel fra H.C. Andersens onde snedronning, men udvidende, misforstået og uden nogen at dele sin smerte med.

Genopfrisk historien om Snedronningen med læsningen herom

Elsa har måtte lægge låg på sig selv og har ikke udfoldet eller eksperimenteret med sig selv og sine egne evner – på samme måde som Kay og Gerda før mødet med snedronningen ikke havde. Det er barnelige impulser, der driver dem alle sammen.
Denstoredanske.dk skriver om barnlige impulser, at de er som en skygge af et ubevidst, fortrængt aspekt af os selv, hvilket anses som farlige kræfter, da de ikke er integreret i vores personlighed:

”I psykoanalytisk fortolkning, især den jungianske, er skyggen et ubevidst, fortrængt aspekt af jeget, farlige kræfter fordi de ikke er integreret i personligheden. En modningsproces, individuation, kan finde sted netop ved at integrere skyggen i det bevidste plan. Men den kan aldrig integreres fuldkomment, fordi den hører instinktlivet til, udtrykker de primitive og barnlige impulser. Skyggen er, ifølge Jung, en arketype, hører det kollektive ubevidste til, og kan også trænge frem som projektion i form af at opfatte bestemte mennesker og befolkningsgrupper som onde, gøre dem til syndebukke, være racistisk osv. Når man “bevidstgør skyggen”, ser man til sin forfærdelse, at den rummer de samme negative træk (egoisme, raseri, griskhed, ondskabsfuldhed), og så forsøger man – i første omgang i hvert fald – at projicere disse træk uden for sig selv.”
Læs mere her

Eventyret af H.C. Andersen om Skyggen, 1847,beskæftiger sig med samme tema og motiv.

Som dug for solen

Elsa er ikke ond, og det bevises, da Elsa redder Anna med en kærlighedsgerning. Elsa fik i bjergene, der ligger langt fra byen, afprøvet sine kræfter. Hun lærer at håndtere sine kræfter og acceptere hendes kræfter, som en del af hende selv.

Anna tror ikke på offentlighedens onde ord om hendes søster, og hun beslutter sig for at rede Elsa og byen fra sneen. Anna tager som Gerda ud for at få Elsa/Kay tilbage. Anna må igennem nogle prøvelser, og hun bliver mindet om Elsas uskyld af barndomsmindet om en snemand. Olaf dukker nemlig op.

Olafs sang Til Sommer er et intertekstuelt indslag til H.C. Andersens eventyr Snemanden.

Genopfrisk eventyret om Snemanden her og sammenlign med sangen fra Frost.

En af Annas prøvelser kan vise sig at være skæbnesvanger for hende, men Elsa kommer Anna til åndsætning, da hun forliger sig med sin skyggeside og beslutter sig for at ville ændre omstændighederne. Elsa bliver filmens helt, og det onde aspekt forsvinder som dug for solen.