5. december – Snemanden
5. december – ”Snemanden”
Læsning og illustration af Eva Munk Nielsen
”Snemanden” er fortællingen om den uheldige snemanden, som forelsker sig i den varme brændeovn, og i en ideel verden, så kan kærlighed imellem dem aldrig blive til virkelighed, så snemanden forbliver ulykkelig forelsket: ”Det knagede, det knasede, det var just et frostvejr, der måtte fornøje en snemand, men han var ikke fornøjet; han kunne og burde have følt sig så lykkelig, men han var ikke lykkelig, han havde kakkelovnslængsel”.
Her leger H.C. Andersen med ironien og den tragikomiske vinkel til kærligheden. Hvis snemanden ikke kommer tæt på kakkelovnen, så dør han af ulykkelig kærlighed, og hvis han kommer for tæt på, så vil han smelte, fordi hun er alt for varm.
Snemanden personificeres og rødmer, når varmen kommer for nær og symbolsk rødmer han, når han ser hende – ligesom vi mennesker gør, når vi er forelskede: ”Hele dagen stod snemanden og så ind af vinduet; i tusmørket blev stuen endnu mere indbydende; fra kakkelovnen lyste det så mildt, som ikke Månen lyser og heller ikke Solen, nej, som kun kakkelovnen kan lyse, når der er noget i den. Gik de med døren, så slog luen ud, det var den i vane med; det blussede ordentligt rødt i snemandens hvide ansigt, det lyste rødt lige op af hans bryst”.
Om eventyret og udgivelse
Eventyret blev første gang udgivet i 1861, og en inspirationskilde til hvorfor H.C. Andersen valgte at bruge temaet ”ulykkelig kærlighed” er, at det anslås at han selv var ulykkelig forelsket op til flere gange. Først i Louise Collin og senere hen Jenny Lind. Som læser kan man sagtens drage paralleller fra snemandens karakter til H.C. Andersen selv: det faktum at han selv står ude i kulden, da han kom fra en fattig familie og måtte kæmpe sig igennem den sociale rangstie for at få succes. Selvom den økonomiske del var en faktor, så forelskede H.C. Andersen sig også i en kvinde, som i forvejen var forlovet: i dette tilfælde kan Louise Collin nævnes. Dog fastholdt de deres venskab, da hun blev gift.
Med eventyret, så beskrives kærlighed, ulykkelig kærlighed og H.C. Andersens ironiske skrivestil gør det til et spændende og velskrevet eventyr.