Papirklip
Vores eventyrdigter var besat af at underholde og udfolde sig kreativt. Han var så vild med det eventyrlige, at han altid havde pen og saks på sig.
Der var ikke nogen umiddelbar forbindelse mellem hans forfatterskab og klippekunst – men han holdt af at fortælle eventyr ved middagsselskaber samtidig med, at han klippede figurer og mønstre fri fra papir.
Klippene havde ofte ingen dybere mening, som det opleves med eventyrene, men papirklippene bliver alligevel anset for at være en udfordring for intellektet
Tag nu bare udklipningen til Dorothea Melchior som eksempel
Papirklippet er på størrelse med et A4-papir. Hvis man anskuer klippet i vertikale linjer kan det ses, at papirklippets motiver ikke er ens fra venstre til højre, og at klippene i de vertikale linjer gerne er spejlvendte for hinanden.
Midten indeholder en form for kryds eller med lidt god vilje et kors. Særligt ligner det et kors, hvis man anskuer midten i et større perspektiv. rundt om korset ses fugle og menneskeskikkelser.
Til venstre for midten i en vertikal linje ses to ansigter eller kranier/dødningehoveder. Hvor den store forskel i venstre og høje afspejler sig ved at anskue midten højre side, hvor to sure ansigter ses i en vertikal linje.
Se det udklippede papirklip her
Religiøse motiver
H. C. Andersens forfatterskab er gennemsyret af religiøse motiver. Hekse, nisser, trolde, havfruer, alfer og elver var en gang en del af en religiøs folke- og overtro.
Mellem disse religiøse motiver dukker også den protestantiske kristentro op. F.eks. i den lille havfrue, hvor havfruen undrer sig over livet og spørger sin bedstemor om forskellen mellem dem og mennesker:
“[…] “Når menneskene ikke drukner,” spurgte den lille havfrue, “kan de da altid leve, dør de ikke, som vi hernede på havet?”
“Jo!” sagde den gamle, “de må også dø, og deres levetid er endogså kortere end vor. Vi kan blive tre hundrede år, men når vi så hører op at være til her, bliver vi kun skum på vandet, har ikke engang en grav hernede mellem vore kære. Vi har ingen udødelig sjæl, vi får aldrig liv mere, vi er ligesom det grønne siv, er det engang skåret over, kan det ikke grønnes igen! Menneskene derimod har en sjæl, som lever altid, lever, efter at legemet er blevet jord; den stiger op igennem den klare luft, op til alle de skinnende stjerner! ligesom vi dykker op af havet og ser menneskenes lande, således dykker de op til ubekendte dejlige steder, dem vi aldrig får at se.””
H.C. Andersen lader eventyret fortælle om menneskets udødelighed og gør døden eventyrlig.
Museum om billedets indhold
Odense Bys Museer skriver, at billedet hindeholder møllemand, nisser, dødningehoveder, svaner, engle og danserinder, Ole Lukøje, hænder, masker, dunhammere, dansende Pjerroter.
Det er Find Holger for voksne.
Klippet indeholder ikke kun motiver forbundet med tro – med tro følger ofte en historie – derfortror Andersens klip så dejligt frit for fortolkning. Synes du ikke?
Det er ikke oldskole at klippe papirklip
Samvirke udgav i 2012 en artikel om Torben Jarlstrøm Clausen som til daglig arbejder for Odense Kommune, men som er besat af at klippe papirklip.
Se Papirklip af Torben Jarl Clausen her
Samvirke spurgte ham, hvad han mente med, at det er saksen, der befrier figurerne fra papiret og hertil svarede han:
»Det kan godt være, at det lyder krukket, men jeg føler ikke, at jeg selv klipper. Jeg føler, det er saksen, der gør det. Det er det samme som at komponere eller improvisere musik. Man bliver nødt til at være fuldstændig til stede og alligevel ikke tænke for meget. Det er ikke en vandhane, man åbner, og så kommer der altid noget ud. Det er en vandhane, man åbner, og så håber man, der kommer noget ud.«
Læs hele artiklen på samvirke.dk her
Mandala H. C. Andersen malebog
Mandala – H.C. Andersens Papirklip for børn og voksne. Disse mandalas er virkelig flotte og detaljerede motiver inspireret af H.C. Andersens papirklip, som er mest egnet til de større børn og voksne.
En malebog for børn og voksne
At farvelægge Mandalas er en kilde til ro og fordybelse. Det anbefales at male Mandalas udefra og indefter. Vigtigst er imidlertid, at der følges en retning. Det systematiske forløb virker beroligende og styrker barnets evne til at koncentrere sig.
Se mere om bogen og maleredskaber her
Vidste du, at det var H.C. Andersen, som opfandt julehjertet?
H.C. Andersen kedede sig aldrig. Enten så digtede han, optrådte, nød sine oplevelser eller også klippede han. Fantasien havde ingen grænser for Andersen – og vidste du, at han opfandt julehjertet?
H. C. Andersen flettede det første julehjerte i gult og grønt papir i 1860’erne, men julehjertet kom først på træet, da det fik hank ca. 10 år senere. Siden har danske juletræer ikke været de flettede julehjerter foruden, og de fleste danskere kan prale af at have flettet mindst et.