Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung

Mit eget Eventyr uden digtning

H.C. Andersen skrev sin første officielle selvbiografi, Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung – Mit eget Eventyr uden Digtning, i forlængelse af et samarbejde med den danskfødte forlægger Carl B. Lorck i Tyskland. Selvbiografien udkom første gang på tysk som bind 1 og 2 i januar-februar 1847 hos Carl B. Lorck, Leipzig, således lanceres selvbiografien internationalt og blev siden oversat til engelsk af Mary Howitt under titlen The True Story of My Life. Denne oversættelse udkom i sommeren 1847 under Andersens besøg i England, og samme år i en amerikansk piratudgave i Boston.

Først i 1855 udkom selvbiografien på dansk under titlen Mit Livs Eventyr, efter en indledende udgivelse i Samlede Skrifter, der begyndte sin udgivelse i 1853.

Et følsomt mobbeoffer

H.C. Andersen fremstiller sig selv i Levnedsbogen som en skarp iagttager med et barnligt og følsomt sind, der holder af at være tæt med sine omgivelser. Han var forfængelig med sit arbejde som digter, og at han netop derfor var meget afhængig af andres opfattelse af ham og sit litterære arbejde. H. C. Andersen havde brug for anerkendelse og var afhængig af samspillet med andre mennesker, uanset om det gjaldt udgivelserne af hans værker eller højtlæsning.
Siden H. C. Andersens litterære debut i 1829 havde han været offer for folks pessimistiske tanker om ham. Flere forfattere og digtere tilkendegav deres kritik i forhold til hans arbejde, og det satiriske blad Corsaren anvendte ofte H. C. Andersen som genstand for deres satire.

Agtelse og anerkendelse

H.C. Andersens agtelse som digter og forfatter steg i årene efter sine udgivelser af bl.a. Improvisatoren, 1835, Eventyr fortalt for Børn 1 og 2 og O.T. Udlandet var blevet opmærksom på ham, og med den stigende berømmelse og anerkendelse åbnede det tyske marked sig for ham. I 1838 blev romanen Kun en Spillemand – Nur ein Geiger – udgivet på tysk. Den tyske udgave af Kun en Spillemand indledes med en kort selvbiografi om hans eget eventyrlige liv. Det var H.C. Andersen tyske gennembrud, og hans andet oplag af Improvisatoren blev i den forbindelse udgivet til et højt beløb, og han blev tildelt offentlig digterapanage.

H.C. Andersen blev bevidst om hans store anerkendelse i årene omkring sine udenlandske udgivelser og ved sin udlandsrejse i 1845-1846. Sammen med udlandets interesse i H. C. Andersen voksede behovet for en samlet udgave af hans værker, og derfor skrev han kontrakt med Carl B. Lorck i Tyskland om udgivelsen af hans samlede værker. Gesammelte Werke udkom i løbet af en kort årrække i 38 bind.

Første offentliggjorte selvbiografi først på tysk

H. C. Andersen sendte en del af manuskriptet til Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung i slutningen af maj 1846 til Lorck. Lorck og Collin skulle begge være enige om arbejdet, før det skulle oversættes og udgives, hvilket den blev i 1847.
Den tyske udgave blev H.C. Andersens første offentliggjorte selvbiografi, mens H.C. Andersen havde tænkt, at det danske manuskript også skulle udgives i en dansk udgave.
Manuskriptet blev udgivet i England og USA under titlen ”The True Story of My Life” i 1847, og senere blev selvbiografien også udgivet på dansk i Samlede Skrifter, som var i ti bind og hvis udgivelser begyndte i 1853. I Danmark blev selvbiografien udsendt i en revideret og selvstændig udgave i 1855 med titlen Mit Livs Eventyr. Denne er kendt som den første officielle selvbiografi i Danmark. Mit Livs Eventyr er i sin grundfortælling en udvidet og bearbejdet version af den tyske selvbiografi, men hvor den tyske er en skildring af faserne i hans udvikling frem til højdepunktet i 1847, er den danske en bred dokumentation, der tager udgangspunkt i den hjemlige kritik og anerkendelsen fra udlandet.