Valdemars Slot
På en af H.C. Andersens mange indlandsrejser slog han en tur forbi Svendborg og opholdt sig på Valdemar Slot i Tåsinge i en uge i august 1830. Andersen var i disse år ved at blive et kendt navn grundet sine digte. På denne rejse i 1830 var H.C. Andersen på en tre måneder lang sommerrejse for at finde stof til en roman.
Valdemars Slot
Valdemars Slot blev bygget i årene 1639-44 af Kong Christian IV som en foræring til sønnen, Greve Valdemar Christian. Hans van Steenwinckel var bygherre på slottet, der blev lavet i renæssancestil. Selvom Valdemar Christian aldrig boede på slottet, så er slottet opkaldt efter ham.
Slottet blev besat og beskadiget under Svenskekrigene i 1658-60. Søhelten Niels Juel reddede dengang slottet fra ruin og ombyggede slottet, da han under istandsættelse af slottet i 1678, besluttede sig for at gøre det i barokstil. Siden har flere af slottets ejere sat deres præg på slottets udseende og omgivelser.
Siden 1974 har slottet været åbent for publikum. En stor del af året er det muligt at gå rundt i slottets mange sale for at opleve de historiske detaljer, og ellers er det muligt at besøge slottet til andre begivenheder, gerne begivenheder i stil med årstiderne.
Det er muligt at læse mere om Valdemar Slots historie her
H.C. Andersens besøg på Valdemar Slot
H.C. Andersen tog ud på en sommerrejse i 1830 med ønsket om at skrive en historisk roman, men det var ikke i Improvisatoren – den første roman fra 1835 – at H. C. Andersen brugte sin inspiration fra sit ophold på Valdemars Slot, men i romanen Kun en Spillemand. Andersen lod hovedpersonen i romanen have samme oplevelse på Valdemars Slot, som Andersen beskrev sin:
“Vi saae Kong Valdemars Slot, hvor især de gamle Portrætter intereserede mig; blandt andre var der en Dame af den juulske Familie, der gjorte et underligt dybt Indtryk paa mig, det var det første qvindlige Ansigt der har gaaet mig til Hjertet.”
Andersen var altid betænkelig ved at skulle overnatte og opholde sig på herregårde og slotte grundet sin livlige fantasi. Denne betænkelighed beskriver han i romanen ved at lade karakteren Christian udtrykke den:
“om Natten traadte sikkert Billederne ud af Rammerne og af Betrækkene; Niels Juul med Sværdet i Haanden tog plads i den brogede Lænestol med den høie Ryg”.
Læs om romanen Kun en Spillemand her
H.C. Andersens ophold i Svendborg udfolder sig også i romanen De to baronesser fra 1848, hvor en sejlads på Svendborg Sund er stilliseret. Men faktisk havde H.C. Andersen sejlet flere gange på Svendborg Sund og han kaldte den for Danmarks Donau.
I sin dagbog skrev Andersen den 4. august 1830:
“Gik til St. Jørgensgaard, Snubbe Kors. Haven lige for Bregninge Kirke. Man ser Færgestedet; midt i Vandet stod et Riis, som Vartegn. Gik til Klosterhaven; en gammel Kone sad under Æbletræet og læste i Psalmebogen. St. Jørgens Gaard er grundlagt af Gustav Vasas Tante Anna Rønnow, som boede paa Hvidkilde. Klosterhavens Spids er det sydligste Punkt af Byen. Mod Svendborg vise Skibene sig først, som de giede paa Land, det er bag en Arm af Thorseng, som her er med guul Kornager. Til den anden Side tæt ved, ligger med røde Skorstene Fiskerleiet: »Strandhuse«. Iholm er en lille Holm midt i Sundet, hvor i gammel Tid skal have været Jagt. Man øiner Ærø. Fiskergarn udspændt. — I Klosteret er Fruentimmere og Mandfolk, Herren paa Hvidkilde bestemmer Hvem. — I Klokketaarnet er en Klokke med St. Georg, som kaster Spydet i Halsen paa Dragen, desuden Madonna. Prædikestolen muret op paa en Graasten.”