Rolighed, H.C. Andersen og Melchiors

Rolighed var et landsted på Østerbro i København, der var samlingssted for to salonkulturer i 1800-tallet: Først for familien Hegermann-Lindencrone og siden for denjødiske familie Melchior og dens omgangskreds. Landstedet huskes især som stedet, hvor H.C. Andersen tilbragte sine sidste leveår, og hvor han døde 1875. Huset lå ud for nutidens Gammel Kalkbrænderi Vej 16.

Rolighed

H.C. Andersen flyttede i 1871 ind på Rolighed hos Melchiors. Omkring 1872 blev H.C. Andersen ramt af svær sygdom, Kronprins Frederik besøgte ham. Han rejste trods sin sygdom til Tyskland, Østrig og Italien og i 1873 til Tyskland og Schweiz.

D. 28. juli 1873 flyttede H.C. Andersen til Rolighed, København, efter en udlandsrejse.

H.C. Andersen blev d. 12. juni 1875 flyttet af familien Melchior ud til Rolighed. Her plejede de ham deres sidste tid.

Mindetavle

I 1927 blev der opsat en mindetavle: “PAA DETTE STED LAA TIDLIGERE – LANDSTEDET “ROLIGHED” – HVOR DIGTEREN H.C. ANDERSEN DØDE – MIT HJEM I HJEMMET, HVOR BAG HYLDENS HANG – MIT LIV FIK SOLSKIN OG MIN HARPE KLANG”

Mindetavlen refererer til det hyldestdigt til Rolighed og familien Melchior, som Andersen skrev i 1872 og udgav i Nye Æventyr og Historier:

“Det gamle Kjøbenhavn groer over Volden,

Det kneiser ungt ud mod de aabne Søer,
Hvor “Rosenvænget” naaer til Øresund,
Og Konstner-Navne lyse ud i Verden.

Her trives Roserne. Det vilde Viinløv
Udfolder Efteraarets Farvepragt,
Mens bag Kastanietræer og Hyld og Popler
Et Hjem sig løfter, minderigt fra Fortid.
Her Sangen lød: “Eleonora Ulfeldt“,
Her Tænkeren sad under Poppelpilen
Og lyttede til Aanden i Naturen.

Det Hjem er nu et lille “Rosenborg“,
Med Taarn og med Altaner ud mod Sundet,
Hvor Malmø og Landskrona sees i Solskin
Og Tycho Brahes Ø og Gyldenlund.
I Karavane Skibe gaae forbi,
Slig Svaneflok, saa stor, kun sees i Sundet.

Naar saa i Aftnen Himlens Stjerner blinke,
Og Fyret fra “Trekroner” lyser vidt om,
Hvert Fartøi ude tænder sin Lanterne,
Troer man at see et festbelyst Venedig,
En svømmende, Illumineret By.
Dog skjønnest er her inden fire Vægge,
I Gjestfrihedens lykkelige Hjem.

Johannes Ewald sang udødeligt
Rungsteds Lyksalighed. O, havde han
I vor Tid levet og i dette Hjem,
I dette Hjerteslag, hos disse Venner,
Han havde sjunget da en deilig Sang
Om “Rolighed” og Rosenvængets Roser.

Mit Hjem i Hjemmet, hvor bag Hyldens Hang
Mit Liv fik Solskin og min Harpe Klang,
Dig bringer jeg taknemlig, glad min Sang!”