Odense Adelige Jomfrukloster

Odense Adelige Jomfrukloster ligger på Albani Torv 6 i Odense. Klostret rummede tidligere ugifte adelsfrøkener.
H. C. Andersen besøgte Jomfruklostret flere gange i 1830’erne.

H.C. Andersens besøg på det adelige jomfrukloster

H. C. Andersen besøgte Jomfruklostret flere gange i 1830’erne, når han var på besøg i Odense. Hans besøg på klostret siges at have skyldtes priorinden, Louise Catharine Sophie Heide, men han havde også fælles samvær med de øvrige frøkener. Frøkenerne beundrede digteren, og Andersen skrev i juni 1835 i et brev til en veninde:

”En gammel klosterfrøken Schleppegrell, vist hen ved 60, sværmer for mig, hun er næsten forliebt! I dag er jeg inviteret til hende i klosteret. Se, de gamle, kan jeg nok få! De se på det solide, men de unge! Ak, var man dog meget smuk, eller meget rig! O Gud bevares!”

Frk. Schleppegrell var særligt begejstret for H.C. Andersen. Andersen omtalte hende i flere af sine breve til venner.

Igen i juni 1836 besøgte Andersen klostret og skrev videre om en af de mange beundrende frøkener:

”I aftes var jeg hos priorinden i frøken klostret, en meget dannet dame. Frøken Schleppegrell, der, som De ved, viste mig i fjor, hvad hun endnu aldrig havde vist noget mandfolk, var klædt i blåt, den farve, som hun gav mig en sløjfe af i fjor da jeg rejste. Hun havde vist ventet at se sløjfen thi hun talte om ’den skønne riddertid, da ridderen sank for damens fod, sprang ned til løver’ og andet sludder. Hun er gal! Bentzien hørte det og morede sig kosteligt, vi grinede ordentligt bag de tætte hække. Der var ellers stort dameselskab, alle sad de ved åen, pludseligt sprang tre gode karle ud i vandet og svømmede forbi, så flygtede hele klostrets besætning. ’Det ser ud som tritoner!’ sagde frøken Schleppegrell.”

Frk. Schleppegrell havde vist Andersen sit sovekammer, hvilket på denne tid var uhørt, da nonnerne ikke måtte omgås mænd intimt. Men ud fra Andersens levnsbeskrivelser synes Schleppegrell at være mere end almindeligt begrejstret for den unge Andersen.

Et par år senere skrev Andersen om et ophold på Lykkesholm:

”I Odense var jeg for et par dage siden, jeg boede hos Hancks; du kender vist af min beskrivelse en klosterfrøken, Schleppegrell, hun som gav mig, for et par år siden, en blå sløjfe, hun sagde til jomfru Hanck: “Gud, hvor De er lykkelig! De har ham”. Jomfru Hanck svarede: “Ja, men han er næsten ude hele dagen!!” – “De har ham dog om natten!” sagde nonnen. ”Var det ikke naivt?”

Rosenalfen og frøknerne

Andersen syntes, at hans kunsteventyr ”Rosen-Alfen” ville være noget for frk. Schleppegrell og bad sin litterære veninde jomfru Henriette om at præsentere eventyret for frøkenen: “[…]at mit nye eventyr Rosen-Alfen bestemt er et eventyr hun vil synes om, skønt jeg forud hører at hun siger ’Uh, det er skrækkeligt!’”

Andersen fik inspiration til eventyret ”Rosen-Alfen” efter en af sine rejser til Italien. Eventyret er skrevet i 1841. Andersen fik angiveligt inspirationen fra en Italiensk folkesang og en historie fra den gamle novellesamling Decameron.
”Rosen-Alfen” handler om en lille alf, der bor i den smukkeste rose. En dag kommer alfen for sent hjem til at kunne komme ind i sit bo, da rosen har lukket sine blade sammen. Han flyver over til en løvhytte og får øje på et elskende par, hvor den unge mand bliver sendt ud på en opgave af jomfruens broder. Alfen ser den unge mand blive slået ihjel af jomfruens bror, og bestemmer sig for at fortælle det til den unge jomfru.

Frk. Schleppegrell er et godt eksempel på frøkenerne i Danmarks klostre, hvilke gik fra verden som pebermøer. Frøkenerne blev opfattet som romantiske, sværmeriske og eksalteret typer, der havde lidt klassisk dannelse. Hvor deres fantasi kunne løbe af sted med dem, de levede andres liv og de ville så gerne det hele, at ingenting blev til noget.

Klokkedybet er to sagn i et eventyr

Eventyret “Klokkedybet” 1856 indeholder historien om to forskellige sagn og en detaljeret skildring af åens forløb gennem Odense, skrevet ud fra H. C. Andersens hukommelse. H. C. Andersen formår at spænde sagnene om Åmanden fra Odense Å og om kirkeklokken, der ligger på åens bund sammen til et fælles eventyr.

Sagnet om kirkeklokken:
Skt. Albani Kirke – lå ved Albani Torv indtil kort efter reformationen – havde de skønneste klokker, men da en af klokkerne på en helligdag ringede meget stærkt, rev den sig løs og fløj ud af tårnets glughul med sådan en fart, at den faldt helt ned i Odense Å. Her sank klokken til bunds på det sted, som nu kaldes for klokkedybet.
Stedet siges at være bundløst. Det siges også, at der høres en gådefuld sang over Klokkedybet, som anklager en mester Eskil – klokkestøberen – for hans forræderiske omgang med det sølv, som han havde fået for at lave støbningen. En anden sindrig forklaring på sagnet går ud på, at Eskil skulle være den biskop, der i 1139 gjorde Skt. Knuds Kirke til domkirke og altså berøvede Albani Kirke sin ret og ære, og det gjorde klokken ”løbsk”. En tredje overlevering af sagnet siger, at når nogen skal dø i Odense, så kan man høre klokken ringe under vandet.

(Kilde: Odenseleksikon.dk)

Det adelige jomfrukloster

Husets historie går tilbage til 1504, hvor den blev opført som bispegård. I 1716 indrettede Karen Brahe ejendommen til jomfrukloster. Klostret lukkede i 1970’erne, og i dag anvendes huset af SDU.

Odense Adelige Jomfruklosters historie går mere end 500 år tilbage. Anlægget blev opført som bispegård i 1504, og det har siden været både kongsgård og i adelig eje i generationer. Først i løbet af 1700-tallet blev det indrettet som jomfrukloster. Karen Brahe stiftede i 1716 klostret for ugifte kvinder af den danske adel. Stedet ophørt med at have funktionen som jomfrukloster i 1972, og siden har man gjort mange forsøg på at få viden omkring bygningernes historie.

Realdania Byg gennemførte en gennemgribende restaurering og transformation til fremtidige formål af klosteret. Arbejdet varede i ca. fire år og stod klar i august 2013. Restaureringen var en omfattende genopretning af bygningen og restaureringsarbejde af husets omgivelser, fundament og ikke mindst de mange lag i husets interiør.
Husets spraglede og farverige fortid som jomfrukloster er fastholdt som det gennemgående greb i transformationen. Enkelte steder er døre, farver, tapeter eller rum genskabt af konservatorer. Andre steder er rummene farvesat med inspiration i historien som et nyt lag på de bevarede historie lag, som fortsat er en del af bygningen.

(Kilde: Odenses Bys Museer)

H. C. Andersens erindringstegning af Odense Adelige Jomfrukloster

H.C. Andersens erindring om Jomfruklostret, med muren, den vestvendte del af haven og en gavl på stald – og bryggersbygningen ud mod gaden – tegningen er lavet efter hukommelsen, for han har fået vendt dens gavl forkert. Desuden har Andersen bemærket indefra, at vinduerne i Biblioteket var blændende bag bogskabene, men har senere ikke helt kunnet huske, hvordan det så ud udefra og derfor ikke trukket blyantstregen op med pen. (Kilde: Odense Bys Museer).