H.C. Andersen besøgte først gang godset – dengang kaldt for slottet – i 1838. Andersen var inviteret af Grev Moltke. De to havde stiftet bekendtskab ved det nærliggende herresæde Lykkeholm. Herregården Glorup eller Glorup Gods eller Glorup Slot var et yndet opholdssted for H.C. Andersen i mange år, når han besøgte Sydøst Fyn, først hos Gebhard Moltke-Hvidtfeldt i årene 1839-1851 og senere fra 1853-1869 hos sønnen Adam Gottlob Moltke-Hvidtfeldt.

H.C. Andersen søgte på Glorup ro og inspiration, og kom gerne før og efter sine udlandsrejser hertil. Ved opholdene benyttede han sig flittigt af haven og fik inspiration til både eventyr, rejsebeskrivelser og digte.

På Glorup er det muligt at se de to værelser, som H.C. Andersen benyttede sig af. Det lille skrivebord langs væggen står der stadig, og fra værelserne er der udsigt til herresædets grønne enge og kreaturer. I alt har han tilbragt ca. 1 år af sit liv på Glorup fra 1839-1869.
Det oprindelige og lidt beskedne haveanlæg var af lav moseagtig karakter, som gav frodig grobund til de meget store skræppeblade, der gav inspiration til eventyret “Den lykkelige familie”. Skræppeplanterne kan stadigvæk ses ved nogle af de kampestensdiger, der omgiver Glorup Slotspark. Parken er åben dagligt fra solopgang til solnedgang.

I perioden 1839-69 udgav H.C. Andersen eventyrene: Rosen-Alfen, Paradisets Have, Den flyvende Kuffert, Storkene, Den onde Fyrste, Ole Lukøie, Svinedrengen, Boghveden, Metalsvinet, Venskabs-Pagten, En Rose fra Homers Grav, Engelen, Nattergalen, Kjærestefolkene [Toppen og bolden], Den grimme Ælling, Grantræet, Sneedronningen, Een og tredivte Aften, Hyldemoer, Elverhøi.

Det var under et ophold på det fynske gods Glorup, at H. C. Andersen skrev teksten: “I Danmark er jeg født”.

I Danmark er jeg født

I Danmark er jeg født
Tekst: H. C. Andersen, 1850
Melodi: Henrik Rung, 1850

I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går.
Du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her, ned til den åbne strand?
Hvor står fuld månen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Danebrogen vajer, –
Gud gav os den, – Gud giv den bedste sejer!
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Engang du herre var i hele Norden,
bød over England, – nu du kaldes svag,
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn finder,
Gud giv dig fremtid. som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand
med vilde svaners rede,
I grønne ø’r, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!