Assistens Kirkegård – Gravsted

H.C. Andersen blev efter sin død i 1875 begravet i København på Assistens Kirkegård. Her er også mange andre kendte og betydningsfulde danskere begravet.

Assistens Kirkegård ligger på det tæt befolkede Nørrebro i København og er et geografisk afgrænset område. Kirkegården blev anlagt i Nørre Forstad i 1760, hvilket er kirkegårdens ældste del. Området var på det tidspunkt ikke et “brokvarter”, som var præget af lystgårde og kongeslottet Blågården. På Assistens ligger en stor del af de mennesker, der har haft betydning for de sidste 300 års Danmarks og verdenshistorie, bl.a. en betydelig del af guldalderens store personligheder:
Madam Schall, Carl Dahlén, Guiseppe Siboni, Simon Meisling, Rasmus Nyerup, Søren Kirkegaard, H.C. Ørsted, Henrik Hertz, Wilhelm Pedersen, Signe Læssøe, Henriette Hanck og Ida Wilde for blot at nævne nogle få af kirkegårdens i alt 300.000 døde.
I dag er Assistens kendt for mere end en kirkegård, da den rummer et musealt afsnit, parkområde og i 2017 er det planlagt, at Kulturcentret Assistens skal realisere den første digitale kirkegård.

 

Adresse

Kapelvej 4, 2200 København N

 

Åbningstider

Centret er åbent på hverdage 10-16.00. Udstillingerne er åbne tirsdag-fredag 11 – 15.00. For bestilte omvisninger er der åbent efter aftale – også aften og weekender. Skoletjenesten modtager besøg efter forudgående aftale på hverdage kl. 10 – 15.30.
(I Kulturcentret ASSISTENS omviser vi på kirkegården året rundt og på alle tidspunkter!)

 

Billetpriser

Bestilte omvisninger for grupper koster på hverdage 1000 kr./omvisninger efter kl. 16 koster det 1500 kr. Omvisninger i weekender og på helligdage koster 2000 kr. Priserne gælder for en gruppe på maks. 30 personer.

Kulturcentret omviser også på kirkegården hver søndag kl. 14.00 fra april til og med oktober måned. Her koster en enkeltbillet 50 kr. og man behøver ikke at bestille i forvejen. Alle omvisninger varer ca. 1 1/2 time.

Adresse:
Kapelvej 4, København, Danmark