Asmildkloster, Viborg

H.C. Andersen besøgte første gang Viborg i 1830 og anden gang i 1859. Anden gang var H.C. Andersen en anset digter, som ved sin ankomst til Asmildkloster blev modtaget af konferensråd Peter Daniel Bruun.
Efter H.C. Andersens besøg rundt i det nordlige Jylland kom han til Asmildkloster ved Viborg d. 2.september og blev der til d.6.september. Dette var anden gang Andersen besøgte Asmildkloster, hvilket var et led i hans store Jyllandsrejse.

Ved hans første besøg i 1830 var han en endnu ukendt digter, hvorom Aarhuus Stiftstidende skrev i en notits om HCAs ophold dér:

“Den geniale Digter Hr. Andersen har i et Par Dage paa en Reise giennem Jylland opholdt sig iblandt os, og over alt fundet den Agtelse og Velvilje, hvortil hans skjønne Arbeider saa fuldelig berettige ham” (4.juni 1830).

Andersen om Asmildkloster

H.C. Andersen beskriver i sin dagbog, at han blev modtaget med stor opmærksomhed, og mange var venlige od ham f.eks. lånte Elmquist ham sin vogn og:

“Stiftamtmanden og Rectoren kjørte mig hver Dag omkring”
(brev af 22. juni til Ludvig Læssøe).

H.C. Andersen var overrumplet over sine mange nye bekendtskaber i Jylland og skriver i et brev til Edvard Collin:

“Det var mig paafaldne hvor bekjendt mine smaae Sager, især Fodreisen og det døende Barn, vare Jyderne; Romanen [den, han har planer om at skrive, og som han samler stof til på rejsen, hvor han opsøger Walter Scottske landskaber] vil de næsten alle subskribere paa, og selv Byens Øvrighed i Lemvig, har lovet at tage en Subskriptions Plan“. (15.juli)

Gensyn med bekendtskaber

Mange af disse bekendtskaber fra 1830 besøgte H.C. Andersen igen i 1859. Andersen besøgte domkirken i Viborg og rektor ved Katedralskolen F.C. Olsen. Rektor Olsen var søn af den ”kjøbenhavnske Madame”, Sophie Charlotte Hermansen, Mit Livs Eventyr, som rejste sammen med Andersen som blindpassager til København i 1819:

“Besøgte Rector Olsen, der bad mig om jeg i mit Livs-Eventyr med et Par venlige Ord og ikke som nu lette Ord, omtalte hans Moder”.

Efter H.C. Andersens besøg i Viborg skrev han til Reinholdine Vilhelmine Christiane Bruun (f. Schønheyder):

”Kjøbenhavn den 16de September 1859

Kjære Fru Conferentsraadinde!

min inderligste, hjertelige Tak for de smukke Dage De og Deres Børn forundte mig paa det hjemlige Asmild-Kloster! Alle vare de saa velsignede og gode mod mig, og nu ligger det mig svært paa Hjerte at jeg var saa sygelig, klynkende, at jeg har viist mig fra min allersvageste Side, der hvor hele Omgivelsen var saa uendelig God og deeltagende. Den taabelige Cholera-Angest, som et Par Gange har overfaldet mig, leed jeg under, og man undgaaer dog ikke sin Skjæbne, jeg maa fortælle et lille Fingerpeg her hen.

Jeg tog fra Silkeborg Extrapost til Weile, jeg villde omgaae Aarhuus og Horsens, i Weile saatte jeg mig i Diligensen der kom nordfra og her sad ikke færre end tre Reisende fra Aarhuus, saa jeg kom dog i Berørelse med Folk derfra, fra Kolding reiste jeg i Søndagsmorges, havde meget haardt Veir lige til Korsøer, derfra tog jeg til Ingemanns og naaede i Tirsdags Kjøbenhavn. Jeg bliver her i en 8te à 14 Dage, søger saa ud til Basnæs, hvor jeg tænker at nedskrive de friske, rige Indtryk jeg hjembringer fra Jylland.

Den mageløse Godhed og Opmærksomhed man har viist mig her vil jeg aldrig glemme, men hvad der saa aldeles overraskede mig var det Beviis paa Velvillie mine unge Veninder i Viborg viiste mig, at gaae omtrent en heel Miil ud af Veien og endnu engang forunde mig Lev vel! Jeg brast i Graad der ved, mit Hjerte blev opfyldt af Glæde og Hellighed. Hils Frøken Laub og hendes Søster, beed hende bringe min gjentagne Tak til de andre unge Veninder, jeg ønsker og tænker paa hvorledes jeg engang skal kunne takke dem ret hver især. Siig at de have uendelig glædet og bevæget mig! de have sandeligt kastet Solskin i mit Hjerte. Deres Naade vil ogsaa bringe Hilsner fra mig ikke blot til Asmild Klosters vestre Fløi, men med til Møllen og til Bruuns Haab.

Deres Svigersøn Swane skriver jeg til imorgen, om ham, hans Kone og Børn talte jeg meget hos Ingemanns hvor de to kjære Gamle have saa megen Deeltagelse og Hjertelag. Af alle Præstegaaarde jeg har seet er rigtignok den i Hjermind den hyggeligste og hjemligste, der er Aands og Livs Solskin derinde. Naar Deres Naade kommer til Kjøbenhavn faaer jeg det vel at vide, at jeg kan glæde mig ved at hilse paa Dem og Deres Mand.

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen.”

Jyllandsrejsens rute

Første del af ruten fra H. C. Andersen store Jyllandsrejse i 1859.

Anden del af ruten fra H. C. Andersen store Jyllandsrejse i 1859.

Tredje del af ruten fra H. C. Andersen store Jyllandsrejse i 1859.