Levnedsbogen
Erindringsmanuskriptet blev hovedsageligt nedskrevet i 1832, forud for H.C. Andersens første udlandsrejse, der gik til Tyskland i perioden 16. maj – 24. juni 1831 og som blev fortsat i 1834, hvor han bl.a. tog til Neapel og Rom. Erindringsmanuskriptet blev fundet af litteraturprofessoren og HCA-forskeren Hans Brix i 1929 på Det Kgl. Bibliotek og udgav det under titlen Levnedsbogen.
Livsberetning 1805-1831
Levnedsbogen indeholder H. C. Andersens egen livsberetning fra 1805-1831, hvor han bl.a. skriver om sin barndom i Odense, rejsen og opholdet til København, sin tid på Slagelse- og Helsingør latinskole, og om sin forelskelse i Riborg Voigt fra Fåborg. H.C. Andersen havde ikke navngivet og tænkt materialet som et værk, der skulle udgives, da han påbegyndte arbejdet med erindringsmanuskriptet, og han blev heller ikke færdig med arbejdet. Han skrev den sidste del af materialet i oktober 1832, før han overleverede det til Louise, Jonas Collins datter. Manuskriptet blev ikke færdig renskrevet, og hastværket menes at skyldes Louise.
Pålidelig kilde til forståelse af H.C. Andersen
Levnedsbogen anses for at være den mest pålidelige kilde til forståelse af H.C. Andersen, da han skrev materialet ud fra sine personlige dagbøger uden intension om udgivelse. Materialet er i Levnedsbogen omskrevet i forhold til den oprindelige tekst og er mange steder rettet til nutidige stavemåder – for læsbarhedens skyld. Det menes samtidig, at nogen undertiden har fjernet passager og sider fra manuskriptet. Bogen er opdelt i 38 dele af to afsnit med en tilhørende fortale, mens bogen har fået tilføjet en indholdsfortegnelse og et efterskrift.
Mislykket bejler
Baggrunden for Levnedsbogen menes at skyldes Louise Collin. H.C. Andersen var af Jonas Collin regnet for at være en del af Collin familien på lige fod med sine børn, Edvard og Louise. H.C. Andersen betragtede også Collin familien som sin egen, men i 1832 forsøgte han forgæves at vinde Louises hjerte, hvilket satte hans ego over styr.
Som forsøg på at få styr på hans ego, begyndte han at nedskrive sin livshistorie og overlod det til Louise. Overdragelsen til Louise anses som et forsøg på at skabe et fortroligt forhold, men hans tilnærmelser preller af på hende og hun forlover og gifter sig senere med juristen Lind.
