Klods-Hans
Klods-Hans er et eventyr om den klodsede Hans, der sammen med sine to brødre kæmper om prinsessen, kongeriget og den medfølgende ære. Det er et eventyr om lærdom, snobberi og bedrevidenhed, modsat oprigtighed, ligefremhed og impulsive handlinger.
Læsning af eventyret er skrevet af David Hindberg.
Læs eventyret om Klods-Hans her
Klods-Hans’ rejse fra mudder til slot
Kongens datter havde kundgjort, at hun ville gifte sig med den mand, der kunne tale bedst for sig. Dette var guld at høre for Klods-Hanses to brødre, som på hver sin måde anså sig selv som værende guds gave til mennesket. Hver især havde de indlært og studeret som vilde heste. Det havde de gjort for at opnå viden og færdigheder, som hørte sig til hos de adelige.
Klods-Hans havde ikke studeret eller øvet, men dette skulle dog ikke stoppe ham for at prøve lykken med prinsessen.
Afsted red de. De to brødre på hver deres hingst. Klods-Hans på sin ged, altid sakkende bagud, evigt observant om sin omverden. Denne observans gjorde, at han fandt en død krage, som han tænkte, prinsessen ville sætte pris på. Ligeså med en træsko og noget mudder. Dette blev, naturligvis, latterliggjort af hans to brødre, men Klods-Hans forsatte ufortrødent.
I køen for ivrige friere stod de tre brødre på geled sammen med mange ivrige sjæle, der alle havde en stor viden. Dette var nødvendigt, da al tale sammen med prinsessen ville blive skrevet ned og bragt i oldermandens avis.
Den første bror blev nervøs, da han mødte prinsessen, og al hans viden kunne ikke redde ham, da han stod foran hende, og hun svarede på hvorfor, der var så varmt med ordene: ”Det er fordi min fader i dag steger hanekyllinger”. Den anden bror blev udsat for samme behandling som den første. Begge blev sendt ud med ordene ”dur ikke! Væk!”.
Klods-Hans blev udsat for den samme erklæring om stegte hanekyllinger, og dertil spurgte Klods-Hans om, det var muligt, at han kunne få stegt sin krage med. Han har endda en gryde at stege i, træskoen, samt en sovs klar, mudderet.
Som den første til at kunne svare for sig i prinsessens nærvær, vandt han ikke bare hendes hånd, men derved også det dertilhørende kongerige og den ære, som fulgte med.
Alt dette ved vi, for historien har vi ifølge H.C. Andersen fra oldermandens avis. ”og den er ikke til at stole på!”
Klods-Hans – Sandt eller falsk?
Klods-Hans er i bund og grund et fantastisk eventyr, det er i ordet ’fantastisk’ oprindelige betydning. Opspind, fantasi, indbildt, uvirkeligt, utroligt og uforståeligt.
Eventyret er et slag fra H.C. Andersen imod indbildning og snobberi. Klods-Hans repræsenterer en del af menneskets jeg, som arbejder ud fra impulsivitet og oprigtighed. Han er drevet af sin egen nysgerrighed og evnen – eller mangel på samme – til at se tingene, som de er. Dette gør, at han reagere oprigtigt og helhjertet på kongens datters ellers overraskende udsagn. Den reaktion er i så stærk en kontrast til, hvad hun ellers er stødt på hos alle de ”lærde”, at hun umiddelbart falder for ham på stedet og bliver taget med af hans tossethed og impulsivitet.
Et sandt barnesind og oprigtig forundring
H.C. Andersen slutter det hele af med at sige, at han har læst det i oldermandens avis, og man kan ikke stole på, hvad man læser der. Dette er effektivt med til at underminere sandheden i fablen Klods-Hans, men er til gengæld fuldstændig i rød tråd med Klods-Hanses ånd og væremåde, hvor intet er, som det ser ud, og samtidig er, som det skal være. Sådan har det altid været.
Om historien er sand eller falsk, om det kan lade sig gøre eller ej. Så er det for H.C. Andersen ligegyldigt. Det er tankerne, som eventyret sætter i gang, som er det egentlige mål for H.C. Andersen.
Det er tanker som, at man skal være oprigtig mod sig selv. Man skal turde at turde. Man skal ikke dømme folk for tidligt. Dette er grundtanker, som går igen som en rød tråd i H.C. Andersens eventyr – Den Grimme Ælling, Den Lille Havfrue, Den Tapre Tinsoldat og man kunne blive ved.
Læs eventyret Den Lille Havfrue her
Klods-Hans er en higen efter en simplere verden, fyldt med barnesind og forundring, hvor intet er umuligt.
Men hvad ved jeg. Jeg har læst det i H.C. Andersens eventyr. Og H.C. Andersen er fuld af fantasi og opspind.