H.C. Andersens papirklip
H.C. Andersens papirklip
I menupunktet ”Papirklip” er det muligt at finde H.C. Andersens mange forskelligartede og samtidig lignende papirklip, da flere af figurerne og mønstrene har det med at gå igen,
som f.eks. svaner, danserinder og hjerter.
Grunden til Andersens mange eventyr og klip kan skyldes, at han altid havde pen og saks på sig, og han lod aldrig en lejlighed til at klippe og skrive passere. Hans eventyr og papirklip har meget til fælles, da begge ved nærmere eftersyn skaber stof til eftertanke. Hans eventyr var aldrig bare en god historie til tidsfordriv, men indeholdte morale og en dybere mening.
Ligesom Andersens eventyr er hans papirklip både for børn og voksne, og de indeholder en dobbelt betydning, der tegner et billede af H.C. Andersens måde at tænke på. Klippene åbenbarer digterens moderne sindelag: Sproget er ikke et medium, men materiale for tænkning og betydning
I dag er et af de mest kendte papirklip ”Solhoved”, som er H.C. Andersen museets vartegn, og det er afbildet flere steder i Odense, på fliser og ved Kongens Have, og det ses på DSBs togbilletter som vandmærke.
![](http://visitandersen.dk/wp-content/uploads/sites/10/2014/11/Ballerina-Mayken-Backlund-González-150.png)
H.C. Andersens papirklip blev altså til i et ønske om at underholde både voksne og børn. I et brev til hans veninde Dorothea Melchior i 1867 skriver Andersen: ” … at klippe, det er den første begyndelse for Digteriet …”