Sophie Gade
Mindedigt
skrevet ukendt
En Moder rives bort fra sine Smaa
Saa ung og livsglad, hun, den Hjerterene!
Hun døer! Det kan Forstanden ei forstaae,
Vi maae os give hen i Gud alene,
Kun der vi Klarhed og Fortrøstning see,
Det er det Bedste, Det, Gud lader skee!
I Smaa, for hvem sit unge Liv hun gav,
Fra os kun skal I Eders Moder kjende!
Hver Rose frisk og fiin på hendes Grav
Vil Eder vise Billedet af hende;
Men ei gjensee I her det Moderblik,
Som I fra hendes klare Øine fik.
I Afskedstimen var det sidste Ord:
“Er det nu Rosentid? Er det nu Sommer?
O Gud, jeg er saa glad!” Og fra vor Jord
Hun steg til, hvor den Gode sikkert kommer:
Guds Rige! Husk, dets Grændser til os naae!
En Moder slipper ikke sine Smaa!
Om Sophie Gade
Blev født den 28. maj 1831 og døde 7. juni 1855 kun 24 år gammel. Hun var datter af Johann Peter Emilius Hartmann og Emma Sophie Amaliea Hartmann (født Zinn). Hendes far var en af Danmarks betydeligste komponister og arbejdede sammen med H. C. Andersen.