Michael Wiehe
Mindedigt
skrevet i 1864

Det er en Trængsels Tid med Tab paa Tab;
Mens Blod er flydt og Blod er til at græde,
Gaaer Døden frem mod Kunst og Videnskab,
Det Danevirke med sin Fod at træde.
Vor Herlighed, En efter Anden døer,
Ydmygede og smaa vi staae tilbage;
Der ruller over Danmark tunge Søer.
Farvel, I Storheds Svaner, som bortdrage!
Om Michael Wiehe
Michael Rosing Wiehe (23. januar 1820 i København 31. oktober 1864 sammesteds) var en dansk skuespiller, bror til Johan Henrik og Anton Wilhelm Wiehe.
Wiehe var elev ved Det Kongelige Teater i 1837 og fik sit store gennembrud med sin originale tolkning af Aladdin i 1842. Fra 1845 var han fastansat ved nationalscenen, bortset fra 1855-1856, da han grundet uenighed med ledelsen var tilknyttet Hofteatret en sæson. Han udmærkede sig som karakterskuespiller og romantisk elsker, f.eks. i rollen som Romeo i Romeo og Julie, hvor han spillede sammen med Johanne Luise Heiberg. De to udgjorde 1800-tallets mest berømte par på den danske teaterscene. I alt spillede Wiehe 252 roller. 1858 blev han Ridder af Dannebrog.