9. december – Hvad fatter gør, det er altid det rigtige
9. december – ”Hvad fatter gør, det er altid det rigtige”
Skrevet af Eva Munk Nielsen
Eventyret ”Hvad fatter gør er altid det rigtige” finder sted på landet i et gammelt bondegårdshus med stråtag, hvor mos og urter vokser opad. I huset bor en bondemand og en bondekone, og en dag er der marked i byen, hvor de beslutter sig for at fatter skal ride ind til byen og bytte hesten på markedet til en anden god handel.
Det gør han så – men der sker flere byttehandler inden han når hjem igen til mutter. På hele fatterens rejse, får han byttet sig fra en hest til en ko til et får til en gås til en høne, og til sidst efter sine flotte krejler-evnner, så stopper han ved kroen for at få lidt mad og her indgår han et væddemål med en englænder: hvis han bytter sin høne til posen med rådne æbler, så vil mutter derhjemme kun være glad: “Jeg får kys og ikke knubs!” sagde bondemanden, “vor mor vil sige: Hvad fatter gør, er det rigtige!”
Hvad fatter gør, det er altid det rigtige
Fatter vender hjem
Bondemanden vender hjem til sin kone og ganske rigtigt, så er hun tilfreds med resultatet af byttehandlen: “Nu må jeg kysse dig!” sagde konen, “tak, min egen mand! Nu skal jeg fortælle dig noget. Da du var af sted, tænkte jeg på at lave et rigtigt godt måltid til dig: Æggekage med purløg. Æggene havde jeg, løgene manglede mig. Så gik jeg over til skoleholderens, der har de purløg, ved jeg, men konen er gerrig, det søde asen! jeg bad om at låne –! låne? sagde hun. Ingenting gror i vor have, ikke engang et råddent æble! ikke det kan jeg låne hende! nu kan jeg låne hende ti, ja, en hel pose fuld! det er grin, far!” og så kyssede hun ham lige midt på munden”.
Englænderen betaler ham en sæk med guldpenge, og så er der igen idyl i det lille hjem på landet.
”Jo, det lønner sig altid, at konen indser og forklarer at fatter er den klogeste, og hvad han gør, er det rigtige”.
Om eventyret og udgivelse
”Hvad fatter gør, det er altid det rigtige” er udgivet i 1861 og senere publiceret i ”Nye Eventyr og Historier. Anden Række. Første Samling, 1861.