7. december – Generation til generation
7. december – Generation til generation
af Eva Munk Nielsen
Oplevelsen af H.C. Andersens historier kan både nydes af børn og voksne og historierne er blevet mundtligt overleveret fra generation til generation. I vores bedsteforældres tid blev de læst op ved sengetid, i vores forældres tid blev de hørt oplæst i radioen derhjemme og nu i år 2014 kan vi både nyde eventyrerne som film, lydbøger og via vores smartphones.
Uanset hvordan oplevelsen finder vej til det barnlige øre, så er erindringen om eventyrer noget, som holder ved, uanset om man er 11 år, 24 år, 65 år eller 93 år gammel.
Mon ikke at der er favoritter der går igen? Lad os gå på opdagelse i H.C. Andersens eventyrlige verden.
Barndomserindringer står klart
Leo Nielsen er født i 1921 (93 år gammel), fik læst fortællingerne højt inden sengetid, da han var barn, og da han selv blev gammel nok til at læse, så var det eventyrerne, som blev læst for fornøjelsen skyld, i stedet for de sommetider trættende lektier i starten af 1900-tallet. H.C. Andersen står klart i barndommens erindring. Han siger: ”eventyrene står klart for mig, selvom jeg i dag er 93 år. Jeg husker dem ligeså tydeligt, som var det dengang. De spændende eventyrer, hvor man heppede på helten, som skulle overvinde faren”.
Uhyggen ved fortælling af ”Fyrtøjet”
Selv en gammel mand kan stadig blive bange. Uhyggen, som finder sted i f.eks. ”Fyrtøjet”, er noget som har gjort indtryk. Fantasien leger på egen hånd, når et barn hører eventyr blive læst højt, og selv i hans høje alder, kan Leo stadig huske stemningen og uhyggen i”Fyrtøjet”, hvor soldaten står overfor den frygtelige heks, og hvor frygtelig hun lyder. ”Heksen skræmte mig og det hule træ. Hvad var der mon derinde af skrækkelige ting, som soldaten skulle igennem?”. Selvom Leo som lille dreng fandt eventyret uhyggeligt, så var det på alle måder også meget spændende, så som han siger, så ”blev jeg jo nødt til at høre hvad der ville ske”, siger Leo med et smil på læben, og forsøger at forestille sig historien fortalt, som dengang: ”Så krøb soldaten op i træet, lod sig dumpe ned i hullet og stod nu, som heksen sagde, nede i den store gang, hvor de mange hundrede lamper brændte. Nu lukkede han den første dør op. Uh!”
”Én to, én to…”
Birgitte Munk er født i 1948 (65 år gammel). Hun er også vokset op med H.C. Andersen. Hvad hun forbinder med H.C. Andersen er hjemlig hygge i præstegården i Næstved: ”Vi havde ikke fjernsyn, så dengang hørte vi radio, og noget jeg husker allermest tydeligt var linjerne: ”Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem”, som blev læst op på flot rigsdansk.
H.C. Andersen får fantasien i spil
Som barn er der ikke noget bedre end at få lov til at lege. ”Det gode ved ikke at vi ikke havde fjernsyn, og at man hørte eventyrerne i radioen, var at fantasien fik lov til at få frit spil. Det var spændende at give tankerne ”fri leg” og selv forestille sig alt hvad der skete for soldaten. Når man hørte H.C. Andersens historier, så var det som om alle døde ting blev levende – og at man selv var soldaten, som skulle igennem sit livs eventyr”.
”Snemanden”
Efter at have kigget på to forskellige generationers forhold til H.C. Andersens fortællinger, tænkte jeg videre over, hvad der havde gjort mig selv draget af hans forfatterskab og hvilke eventyr, som havde lyst klart op i min erindring. Et eventyr, som altid har fået mig til at smile er fortællingen om ”Sneemanden” og tanken om den umulige kærlighed, som vi alle kender fra ”Romeo & Julie” eller den moderne filmatisering ”Titanic”. Den uheldige snemanden forelsker sig i den varme kakkelovn, og i en ideel verden, så kan kærlighed imellem dem aldrig blive til virkelighed, så snemanden forbliver ulykkelig forelsket: ”Det knagede, det knasede, det var just et frostvejr, der måtte fornøje en snemand, men han var ikke fornøjet; han kunne og burde have følt sig så lykkelig, men han var ikke lykkelig, han havde kakkelovnslængsel”.
”Den Grimme Ælling” og dens relevans i dag
Et af H.C. Andersens eventyr, som går igen blandt favoritterne, som desuden også gjorde indtryk på Leo, var fortællingen om ”Den Grimme Ælling”, og hvordan den blev behandlet i hønsegården og følelsen af ikke at have et tilholdssted. Uanset om man oplevede barndommen og ungdommen i starten af 1900-tallet eller i starten af 2000, så er fortællingen om ”Den Grimme Ælling” relevant for alle parter. Leo mener, at alle kan relatere til eventyret: ”mobning er lige så fremtrædende i dag, som det var dengang. Nu er der heldigvis blot mere fokus på, at man skal acceptere og være gode ved hinanden”.
Cathrine, er født i 2003 (11 år gammel) er enig med Leo, og selvom der er 82 år imellem dem, så er det tydeligt at et fundamentalt og empatisk syn i mennesket, er noget som alle kan sætte sig ind i. Catherines yndlings eventyr af H.C. Andersen er “Den Grimme Ælling”, fordi: “Historien er god, og man skal ikke drille eller mobbe andre, bare fordi de er anderledes”. Catherine er sikker på, at selv eventyret om den stakkels ælling kunne have påvirket nyere litteratur.
”Det er lige så vigtigt at være smuk indeni”.
Selvom eventyret er for børn, så er der et eksistentielt spørgsmål til stede, som alle vil kunne forstå. Både børn og voksne forstår, at næstekærlighed findes, at man skal behandle hinanden som man selv vil behandles og at man er smuk indeni, selvom man nødvendigvis ikke er det udenpå – som vores kære ælling føler det. Til sidst ender han heldigvis lykkeligvis med at finde ud af at han er ligeså smuk som alle andre og han finder sit rette miljø at høre til i: ”…og syrenerne bøjede sig med grenene lige ned i vandet til den, og solen skinnede så varmt og så godt, da bruste dens fjer, den slanke hals hævede sig, og af hjertet jublede den: “Så megen lykke drømte jeg ikke om, da jeg var den grimme ælling!”
Forfatteren H.C. Andersen var ligeså relevant i 1930, som han er nu i år 2014. Igennem flere generationer, bliver hans eventyrlige fortællinger fortalt. Som forfatter er H.C. Andersen kendt rundt omkring i hele verden, og eventyrerne kan læses af både børn og voksne. Så er det blot op til hver enkelts fantasi, hvordan vi forestiller os de forskellige eventyr og karakterer – om vi hører skridtene af den modige soldat eller om vi hører blafren fra svanevinger.
