18. december – “De røde sko”
18. december – “De røde sko”
Skrevet af Eva Munk Nielsen

Eventyret “De røde sko” handler om en lille pige, Karen, som mister sin moder og på selv samme dag, får hun foræret et par smukke røde sko af en gammel kone, som har ondt af hende. Til sin konfirmation er hendes højeste ønske at have sine røde sko på, og da hun tager dem på kommer en engel og straffer hende. Englen får skoene på hendes fødder til at danse resten af livet, uanset om lille Karen vil det eller ej: “Alle mennesker så på hendes fødder, og da hun gik op ad kirkegulvet til kordøren, syntes hun at selv de gamle billeder på begravelserne, disse portrætter af præster og præstekoner med stive kraver og lange sorte klæder, hæftede øjnene på hendes røde sko, og kun på disse tænkte hun”. Hun kan ikke stoppe med at tænke på de fine sko og glemmer endda at sige sit Fader Vor.
Magiske dansesko
Dagene går og det bliver værre og værre. Hun kan til sidst slet ikke få lov til at sidde stille: “Da blev hun forfærdet og ville kaste de røde sko, men de hang fast, og hun flængede sine strømper af, men skoene var vokset fast til hendes fødder, og danse gjorde hun og danse måtte hun over mark og eng, i regn og i solskin, ved nat og ved dag, men om natten var det grueligst”. Til sidst bliver det for meget for den lille pige og hun får sine fødder hugget af, og selvom de er afskåret fra hendes krop, danser de videre henover markerne.
Tilgivelse
På krykker vender den lille Karen tilbage til kirken og skrifter sine synder, og hun bliver tilgivet af englen og Gud. Hun finder sin kristne tro og alle i kirken byder hende velkommen: “Og orglet klang og børnestemmerne i koret lød så blødt og dejligt! Det klare solskin strømmede så varmt gennem vinduet ind i kirkestolen hvor Karen sad; hendes hjerte blev så fuldt af solskin, af fred og glæde, at det brast; hendes sjæl fløj på solskin til Gud, og dér var der ingen som spurgte om de røde sko”.
Om eventyret og udgivelse
Eventyret “De røde sko” er udgivet i 1845 og som en del af “Nye Eventyr. Første Bind. Tredie Samling. 1845”.