16. december – Klokken

Eventyret ”Klokken” er fortællingen om en by, hvor pludselig lyden af en klokke høres inde fra skoven. En kongesøn og en fattig dreng drager afsted for at finde klokken, dybt inde i skoven, og sammen når de endelig til den. Fortællingen symboliserer forskellige sociale klasser, som sammen finder den kristne tro.

Kontraster

Som altid, så er H.C. Andersens lyriske sprog spændende og fyldt med kontraster.

Heraf er følgende kontraster vigtige:

– Fattig (den fattige dreng) versus rig (kongesønnen)

– Byen (det snævre syn og det materialistiske i menneskets liv) versus skoven (dybden og religiøsiteten)

– Barn versus voksen (udviklingen som drengene skal igennem via deres rejse mod skovens dyb, hvor klokken befinder sig.

Enhver kan nå til oplysningen

H. C. Andersen er kendt for sine fortællinger om den personlige rejse – menneskets udvikling. Det ses i mange af hans eventyr, blandt andet også i ”Klokken”, hvor begge konfirmander bliver oplyst omkring kristendommen, og her er det ligegyldigt, at den ene er en kongesøn og den anden, en simpel skomagerdreng, som ikke ejer pæne sko.

Alle uanset social status har mulighed for at blive oplyst af kristendommen og troen på Gud.

Selve klokken symboliserer det romantiske og smukke i naturen. Samtidig, så repræsenterer den også noget helligt og religiøsiteten. Fortællingen er en hyldest til alle mennesker og hvordan kristendommen bringer de forskellige sociale klasser sammen: ”klokken klang som en moders stemme til et kært klogt barn, ingen melodi var dejligere end klokkens klang”.

Om eventyret og udgivelse

Eventyret ”Klokken” udgives for første gang i 1845, og publiceret som en del af ”Digterens danske Værker, 1822-1875.