1. december – Snedronningen
Julen er hjerternes fest, hvor vi glæder og hygger om hinanden. Denne hjerte-glæde har H.C. Andersen fanget i sit eventyr Snedronningen og Disney filmen Frost har taget det med. Fælles for begge eventyr er, at et frosent indre kan blive tøet op af hengivenhed, omsorg, betænksomhed og næstekærlighed.
Snedronningen handler om troldspejlet, der fortryller Kay og får ham til at glemme sin Fader Vor, sin barnetro og til sidst drages han af Snedronningens univers på slottet. Dette gør veninden, Gerda, trist og hun beslutter sig for at tage afsted og søge efter Kay – den ‘gamle’ Kay, som hun kendte så godt.
Snedronningen er en symbolsk fortælling om udviklingen fra barndom til voksenlivet. Både Kay og Gerda skal igennem flere udfordringer for at nå til den anden side, dvs. starten af voksenlivet. På deres vej møder de forskellige karakterer, der symboliserer de forskellige sider af menneskets jeg.
Fortællingen symboliserer et farvel til barndommens uskyld ved at skildre udviklingen fra barn til voksen. Både Gerda og Kay får en pludselig indsigt i deres menneskelige behov og lyster, og på egen krop oplever de livets realiteter, som kan være både gode og dårlige oplevelser.
Disney fortolkning
Walt Disney Pictures udkom i slutningen af år 2013 med animationsfilmen: Frozen. Bag animationsfilmen er instruktørerne Chris Buck og Jennifer Lee. På dansk er filmen oversat til Frost, hvor bl.a. skuespillerne Martin Bryggmann, Maria Lucia, Rasmus Botoft og Szhirly ligger stemmer til filmens karakterer.
Frost – Frozen
Sangene fra Frost