For H.C. Andersen og folkekirken i dag handler fastetiden om aldrig at sulte, men om at forberede sig til påskefesten.

Paaske-Sang

(Efter der Italienske.)

Da jeg bad på Oliebjerget,
Trængte Blodet frem som Vande,
Stod i Draaber paa min Pande,
Det i Strømme flød for Dig.
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!

Da de bandt mig fast til Søilen,
Slog mig med Svøber stærke,
Saa der fremsprang blodigt Mærke,
Jeg taalmodig led for Dig.
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!

Da jeg spottet blev som Konge,
Stod til Spot og til Vanære,
Maatte Tornekronen bære,
Al min Tanke var hos Dig!
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!

Udskjældt, dømt til Skjændsels-Døden,
Medens Tornekransen saared’,
Korsets byrde jeg har baaret,
Gaaet Dødens gang for Dig!
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!

Da paa Korsets Træ jeg hængte,
Naglet gjennem Beben og Hænder,
Led en Qval, ei Verden kjender,
Vilde jeg jo døe for Dig!
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!

Spydet jog de i min Side,
Og fra den udstrømmed’ Vandet,
Dødens Tegn. Var det vel Andet?
Livets Tegn det var for Dig!
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!

Ei Du saae de dybe Vunder.
Kjær Du var mig meer end Livet.
Jeg mit Blod for Dig har givet!
Intet var for stort for Dig!
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!

Kunde jeg vel give Mere?
Jeg mig hengav uden Dvælen,
Jeg for Dig udaanded’ Sjælen,
Al min Kjærlighed var Dig.
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!

Født og baaret af Maria,
Jeg din Broder blev i Kjødet;
Daglig end i Alter-Brødet
Bydes Legemet for Dig.
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!

Naar jeg, som Gjenløsnings-Summen
Selv mig hengav her paa Jorden,
Hist jeg Livets Sum er vorden,
Hist jeg Lønnen er for Dig!
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!

Tænkte jeg i Døden paa Dig,
Skulde jeg da ville mindre
I min Himmel Dig erindre?
Verdens Hersker mindes Dig!
Vee!
Mon Du vel tænker paa mig!

Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879