22. december – Lysene
Lysene
22. december
Skrevet af Sandie R. Olesen
Lysene og Julelys
Lysene er et af H.C. Andersens eventyr, men historien om julelys er en anden. Vi ender tilbage til eventyret om lidt. For lys er blandt de ældste kristne indslag i julen. Oldkirken havde en fest ved navn epfanie-fest, hvilket var en lysfest. Lys-symbolikken kendes fra Biblen, Johannes evangeliet, hvor Jesus opfattede sig selv som Verdens Lys.
De første lys på juletræer
De første lys på juletræer var stearinlys, der var knyttet til træets grene med smeltet voks eller pinkoder, der holdt dem på plads. Mange træer gik op i flammer som følge af dette. Dengang ville mange familier have holdt spande med vand i nærheden til at slukke den forestående brand. I de rige hjem fandtes en tjener som skulle se efter træet og være parat til at slukke en eventuel brand. De fleste træer blev dekoreret på juleaftensdag d.24 af kvinderne efter maden, mens mændene røg cigar og drak hedvin.
Elektroniske lys
Senere har vi fået elektronisk oplyste juletræer og udvidet med lys på vores udendørs arealer. I dag har vi ved hjælp af de energibesparende LED-lys kan have flere tusinde så lys til at oplyse huse, træer, indkørsler og endda danne motiver med lys.
Eventyret resumé og perspektivering
Lysene er eventyret om de to forskelligartede lys, tællelyset og vokslyset. Lysene er statussymbol, og de indikerer familiernes stand. Vokslyset er til fint brug, mens tællelyset er til hverdagsbrug hos den fine familie og til al slags brug hos den fattige familie, men begge lys har samme virkning – de er til for at give lys – og begge er de lige velsignede. Eventyret er en allegori og fortæller, at fattige og rige er lige velsignede eller om ikke andet, så har de mulighed for at være det.
““Du gode Gud, jeg takker dig,
At du igen har mættet mig!
Amen.”
“Var det ikke pænt sagt, moder!” udbrød derpå den lille.
“Det må du ikke spørge om, eller sige!” sagde moderen. “Du skal alene tænke på den gode Gud, som har mættet dig!”
De små kom i seng, fik et kys og sov lige straks, og moder sad og syede til ud på natten for at få sit udkomme til dem og sig. Og ovre fra det rige hus skinnede lysene og musikken klang. Stjernerne blinkede over alle huse, over de riges og over de fattiges, lige klare, lige velsignede.
“Det var i grunden en rar aften!” mente tællelyset. “Mon vokslysene havde det bedre i sølvstage? Det gad jeg nok vide før jeg er brændt ud!”
Og det tænkte på de to lige lykkelige, den ene bestrålet af vokslys, den anden af et tællelys!
Ja, det er hele historien!“
– Familie og børn er sagen
Lyset har det ikke bedre af at stå i en sølvstage, men mennesket elsker at spekulere i og synes, at de har det bedre på den anden side af hækken. Det ene lys er ikke bedre end det andet – det ene barn er ikke mere værd end det andet. Vi skal ganske enkelt føle os velsignet for det, vi har. Børn er altid en gave til verden. Børn er smukke, rene og uskyldige og med kærlighed kan de vokse. Når vi har noget og nogen at leve for, så går livet som en leg. Lyset skal brænde og mennesket skal skaffe føde.
Livet kan ikke gøres op i materiale
Livets lykke er at føle sig velsignet, hvilket ikke gøres ud fra materielle goder.
Meningen med livet er lykken
Eventyrets tema og moral er tydligere i eventyret om Tællelyset.
Tællelyset er kort sagt fortællingen om et Tællelys og dets udvikling og dannelse i konfrontation med den urene verden, hvori det skal finde sin plads. I mødet med Fyrtøjet bliver lyset tændt og opnår derved meningen med sit liv.
TÆLLELYSET
Læs mere om Tællelyset på Littuna af Ditte Obeling, der bl.a. skriver:
“Længslen efter skæbne
Tællelyset er kort sagt fortællingen om et Tællelys og dets udvikling og dannelse i konfrontation med den urene verden, hvori det skal finde sin plads. I mødet med Fyrtøjet bliver lyset tændt og opnår derved meningen med sit liv.
Det ideologiske gods i Tællelyset opstiller modsætningspar, der lægger sig nært op af de romantiske forestillinger fra tiden. Det verdslige liv er således i modsætning til det himmelske liv. I barndommen finder Tællelyset stor lykke og uskyld, og det er pudsigt nok også her, Lyset er mest ”for[m]fuldendt” og ”helstøbt”. Fra begyndelsen er Lyset således færdigt og komplet i sin skabelse – så hvad er det, der får Lyset til at længes?
Den kvindelige uskyld og den mandlige potens
Tællelysets forældre udgør dets ophav og miljø: ”Faaret – et nydeligt lille Faar – var Lysets Moder og Smeltegryden var dets Fader.” Fåret er her personificeret som en moderskikkelse, idet tællelys er lavet af fårefedt. Lyset får sin ”blendende hvide Krop og en Ahnelse om Livet” fra moderen, og Andersen tilskriver dermed skønheden, uskyldigheden og det kropslige til moderen og det kvindelige. Fra faderen arver Tællelyset noget helt andet: ”men fra / dets Fader havde det faaet Lysten til den flammende Ild, der engang skulde gaae det igjennem Marv og Been – og ”lyse” for det i Livet.” Hermed tilskrives faderen træk som drivkraft, ambitioner og den aktive handlen, og det er netop denne del af Tællelyset, der får det til at søge ud i verden og væk fra uskyldigheden, på trods af, at det, allerede i sin uskyldige barndom, er rent, helstøbt og formfuldendt.“